Den danske stat bliver ejer af SAS sammen med flyselskabet Air France-KLM og investeringsfonden Castlelake.
Det fremgår af en meddelelse fra selskabet. De nye ejere investerer 12,9 mia. svenske kr.
B.T. og Euroinvestor samarbejder – derfor findes artiklen også på B.T.
SAS sigter efter at afnotere selskabet fra børsen. Det betyder, at der ikke kommer til at være nogle penge til de nuværende aktionærer.
Den danske stat kommer til at eje omkring 26 pct. Air France-KLM omkring 20 pct., mens Castlelake bliver den største aktionær med 32 pct., oplyses der på SAS' pressemøde.
Udover de tre førnævnte nye ejere er også investeringsfonden Lind Invest med i den nye ejerkreds med omkring 9 pct.
Apollo Global Management har tidligere givet store nødlån til SAS, og fonden har gjort det klart, at man ønskede at konvertere disse lån til aktier i det skandinaviske flyselskab, men den amerikanske fond fremgår ikke på den nye ejerliste.
SAS har tidligere meldt ud, at man ønskede at rejse 9,5 mia. svenske kr. gennem en kapitalrejsning.
Læs også: Lau Svenssen kalder dansk aktie for billig: 'Den er billig, og det er en vinder'
SAS har siden sommeren 2022 været under konkursbeksyttelse ved en domstol i USA, en såkaldt chapter 11-proces.
Siden da har selskabet arbejdet på at få omkostningerne ned, hvilket man blandt andet har gjort ved at forhandle leasingpriserne ned på de fly, som SAS benytter.
SAS-aktien fik tirsdag en stor optur efter annonceringen af, at selskabet skulle afholde pressemøde. I løbet af eftermiddagen var aktien oppe med over 40 pct. Siden da er kursen dog faldet tilbage, og aktien lukkede handlen med en stigning på 16,1 pct.
En analytiker fra Sydbank kunne dog ikke forstå, hvad der fik aktionærerne til at handle aktien op. Læs mere her.
Læs også: Dansk folkeaktie kastet ud i markant fald - det er der sket
Læs også:Formueforvalter om dansk aktiedarling: Den er værd at eje