Henter kommentarer

| Opdateret

Kæmpe nedtur for Elon Musk - nu er han nummer 2


 

Verdens rigeste person hedder ikke længere Elon Musk.

Det vækker opsigt for rigmanden, der på det seneste har gjort sig bemærket ved at overtage det sociale medie Twitter.

En kæmpe nedtur i Tesla har høvlet af erhvervsmandens formue i et så rasende tempo, at den tidligere suveræne førsteplads er forduftet. I dag er franskmanden Bernard Arnault, der ejer næsten af halvdelen af mode- og luksusbrand emperiet LVMH verdens rigeste.

Det fremgår af finanstjenesten Bloombergs Billionaires Index, der monitorerer verdens millilardæres formue i realtid baseret på de aktuelle kurser.

På et tidspunkt var Musks formue opgjort til 340 mia. dollar. I dag er den skrumpet til 168,5 mia. dollar Alene i år har Musk måttet se værdier for 100 mia. dollar fordufte på grund af nedture i Tesla-aktierne.

På det seneste har Musk indtaget forsiderne efter købet af det sociale medie Twitter, som er hårdt ramt af for høj gældssætning. Musk selv har af flere omgange solgt ud af sine Tesla-aktier for at finansiere den opsigtigsvækkende overtagelse af Twitter.

Senest har Musk også givet kreditorerne pant i Tesla-aktier for deres lån i Twitter. En manøvre, der også har givet løftet øjenbryn hos de øvrige Tesla-aktionærer.

Elon Musks børseventyr med twitter har været fulgt nøje af investorer og analytikere, der har spekuleret i, om det ville have konsekvenser for Tesla, at Elon Musk fokuserede så meget på Twitter.

Det har samtidig tiltrukket sig stor opmærksomhed, at Elon Musk har annonceret en lang række ændringer på det sociale medie. Det tæller for eksempel det, at Twitter er klar til at lukke suspenderede brugere ind - herunder tidligere præsident Trump.

Læs også: Økonom: Derfor bør vi være bekymret for Danmarks store naboland

Læs også: "Håb om rentedyk til boligejerne"