Det oversete marked gemmer på et hav af skjulte aktiejuveler. Det er budskabet fra kapitalforvalteren Neuberger Berman, der har lanceret en UCITS-godkendt fond, Japanese Equity Engagement Fund, med fokus på det japanske small-cap-segment.
'Vi tror på, at verdens næstmest likvide small-cap marked er et dybt hav af skjulte aktie-juveler,' lyder det fra kapitalforvalteren.
Læs også: André Thormann: Derfor bør du holde øje med de små selskaber
Det japanske aktiemarked adskiller sig særligt fra det amerikanske og europæiske aktiemarked.
I Japan dækkes hele 87 pct af de japanske small-cap-selskaber af færre end fem analytikere. Til sammenligning gælder det samme kun for 36 pct. af selskaberne i USA og 6 pct. af selskaberne i Europa, lyder det. Konsekvensen er, at markedet rummer et væld af attraktive aktie-perler, lyder konklusionen.
Det er særligt undervurderede selskaber, nichemarkedsledere, der er beskyttet af voldgrave og selskaber, der kan vinde på digital transformation, som Neuberger Berman har øje for.
Selskaberne har ofte en kæmpe upside i forhold til ESG. hvor E står for Environmental (miljø), S for Social (sociale forhold) og G for Governance (dvs. god selskabsledelse). Selskaberne bliver opfattet som ESG-efternøglere, men det er til en vis grad en misforståelse, der rummer et potentiale, som kan styrke selskaberne og deres aktiekurser, mener Neuberger Berman
I virkeligheden har mange af disse ESG-efternølere et godt ESG-fokus, og selv den mindste forbedring i gennemsigtigheden kan føre til kursstigninger, lyder det fra kapitalforvalteren.
Neuberger Berman fremhæver, at japanske small-cap-aktier har gjort det markant bedre end small-cap-indekser i både USA og Europa over de seneste fem år. Selv undervejs i coronaforløbet har de overperformet og har generelt en høj egenkapital sammenlignet med selskaber i andre lande.
Kapitalforvalteren har et særligt fokus på selskaber, der er parat til forandring, forklarer Keita Kubota, der står i spidsen for den nye fond, i forbindelse med lanceringen.
'Vi ser et nyt niveau af åbenhed blandt virksomheder, der er parate på forandring og forbedringer. Vi mener nu, at det er tid til at finde undervurderede japanske aktier ved hjælp af fundamental analyse kombineret med en aktiv og konstruktiv involvering,' forklarer Keita Kubota.
Fonden indeholder 52 positioner. Her kan du se en top 10-liste over fondens positioner, som den så ud 30. juni 2020:
- Okinawa Cellular
- Shinnihonseiyaku
- NEC Networks & SI
- eGuarantee
- Ricoh
- IR Japan
- Yokogawa Electric
- Daiwa Industries
- Daibiru
Læs også: André Thormann: Værd at vide om faktorerne til din næste aktie-handel
Læs også: Mads Christiansen: Langsigtet investering og 9 mulige vinder-aktier


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner