Henter kommentarer

Kapitalforvalter kommer med forudsigelse om 2021


Der er flere tegn på, at value-aktier kan få et spændende 2021.

Det vurderer porteføljeforvalter Jonas Edholm, der står i spidsen for den norske kapitalforvalter, Skagen Focus, i et interview med Euroinvestor.

»Vi er på vej ud af en æra, hvor tech-titanerne og QE (quantitative easing, red.) har været dominerende, hvilket har skabt nogle fordelagtige forhold for visse aktier blandt investorerne,« udtaler Jonas Edholm.

Fonden fokuserer på value-aktier, der efter deres opfattelse rummer et kurspotentiale på mindst 50 procent i løbet af de 2-3 år. Det gælder særligt aktier inden for micro-, small- og midcap segmentet.

Derfor har man også udset sig undervurderede aktier fra forskellige steder i verden – særligt USA, Canada, Japan, Europa og Sydkorea. Han påpeger, at Skagen Focus tager udgangspunkt i det enkelte selskab og aktien i stedet for de makroøkonomiske forhold.

Til venstre ses Jonas Edholm og til højre ses David Harris. Vis mere

Jonas Edholm forudser imidlertid, at vi er bevæger os ind i tid, hvor særligt råvarer-aktier og finansaktier bliver de helt store vindere. Udviklingen er drevet af blandt andet vaccineudrulningerne og centralbankernes massive obligationsopkøbsprogrammer – også omtalt som QE, der kommer af ‘Quantitative easing’, forklarer han.

»Vi så tegn på, at trenden var ved at ændre sig i slutningen af 2020 til fordel for value-investorer. Den udvikling er fortsat ind i 2021,« udtaler Jonas Edholm.

Læs også: ​Hvad er vækstaktier?

Udviklingen bliver forstærket af, at vækstaktierne er steget så meget i forhold til value-aktierne igennem adskillige år, forklarer porteføljeforvalteren.

»Finansmarkederne er nu ved at indprise højere inflationsforventninger og højere renter i aktierne,« udtaler Jonas Edholm.

Det vil være en fordel for selskaber, der rent faktisk tjener penge i dag, men på bekostning af selskaber, der potentielt kan tjene mange penge ude i fremtiden, forklarer han.

Læs også: Kapitalforvalter jagter aktiejuveler – 7 aktier de satser på

»Det er også derfor, at du ser et comeback til bank- og forsikringsaktier, forklarer Jonas Edholm, der fremhæver, at udbyttepotentialet blandt flere finansaktierne er stort oven på covid-krisen,« udtaler han.

Det ses også i porteføljen, hvor godt 35 procent af porteføljen 21. april 2021 var eksponeret mod råvaresektoren, mens omkring 25 procent af porteføljen var eksponeret mod finanssektoren.

Hvad er dit syn på inflation?
»Der er helt sikkert inflation i visse dele af værdikæden. Du kan se, at råvarepriserne har nået nye rekorder, for eksempel kobber- og nikkelpriserne. Jeg vil blive meget overrasket, hvis det ikke føre til højere inflation ude i fremtiden, enten senere i år eller næste år,« udtaler Jonas Edholm og fortsætter:

»Jeg tror, at centralbankerne har overfokuseret på det scenarie, som hedder deflation, men det kan ende med, at vi får mere inflation. Det vil tiden vise.«

Udviklingen vil under alle omstændigheder udfordre visse selskaber i 2021 og 2022, påpeger han.

Læs også: 5 tip til dit første aktiekøb

»Pricing power bliver meget vigtig, og særligt evnen til at sende regningen for dyrere råvare videre til kunden,« forklarer Jonas Edholm om et selskabs evne til at enten at hæve eller sænke priserne uden at det går hårdt ud over salget.

Det er også afspejlet i fondens portefølje, der består af 42 aktier, hvor omkring 40 procent af fondens midler er placeret i dets 10 største positioner.
Skagen Focus har både i 2020 og i år klaret sig godt op imod sit benchmark, MSCI All Country World Index (ACWI) I 2020 fik SKAGEN Focus et afkast i danske kroner på 7,5 procent, mens MSCI ACWI gav et afkast på 5,6 procent I år har Skagen Focus indtil videre præsteret et afkast på 16,1 procent, mens MSCI ACWI er steget 11,2 procent

Hvad gør, at benchmarket ikke er eksempelvis 'MSCI World Small Cap Index'?
»Vi har ikke et rendyrket mandat til udelukkende at investere i small-cap men har mulighed for at investere i samtlige market caps,« oplyser Jonas Edholm.

Euroinvestor har bedt Skagen Focus om at pege på en række aktier, som de satser på. Dem kan du læse mere om her.