Henter kommentarer

Kapitalforvalter: Sådan får du sikre afkast de næste 100 år


Hvordan får du afkast, selv når markederne er i rødt? Det mener en dansk kapitalforvalter at have fundet opskriften på.

Meldingen kommer fra formueforvalteren Othania, der har 700 mio. kr. under forvaltning. Den skal ses i lyset af, at obligationer ikke har været den sikre havn på de finansielle markeder, som det har været tidligere.

Se listen: Så meget sluger dine apparater i strøm derhjemme

»Hvis man kun investerer i aktier og obligationer vil afkastet blive spist af den høje inflation, som på nuværende tidspunkt ser ud til at fortsætte,« lyder det fra investeringsdirektør Vincent Dilling-Larsen.

Othania mener at have fundet opskriften på stabilitet i porteføljen. Opskriften, der er testet tilbage til 1929, giver ifølge dem et bud på, hvordan du får afkast, selv når markederne lyser rødt.

Læs også: Jesper og Lone gik tidligt på pension og udlevede drømmen: 'Nu synes vi, vi har alle muligheder i verden'

 

»Opskriften er at blande fem aktivklasser, der historisk har bevæget sig i modsatte retninger i gode og dårlige tider,« lyder det.

Det gør, at man fastholder »stabil værdi, beskytter porteføljens købekraft og skaber afkast over tid,« forklarer Othania.

Opskriften lyder ifølge den professionelle investor således:

  • 20 pct. globale aktier og ejendomme
  • 20 pct. globale obligationer af høj kreditværdighed
  • 20 pct. guld
  • 20 pct. CTA-strategier
  • 20 pct. lang volatilitet

CTA-strategier dækker over computerdrevne trading-modeller, der følger trends på markedet.

De 20 pct., der er investeret i det, der beskrives som »lang volatilitet« giver afkast, når der er større udsving på markedet.

Læs også: Strømafbrydelser kan blive en del af danskernes hverdag over vinteren

»Det her er vores bedste bud på, hvordan man ikke skal bekymre sig over andet end små udsving de næste 100 år,« forklarer Vincent Dilling-Larsen, der tilføjer:

»Folk har fået et chok over, hvor volatilt markedet har været. 2022 har været det fjerde mest volatile aktieår nogensinde (målt på intradag udsving, red.), samtidig rammes vi af en høj og vedvarende inflation, der ikke er set højere siden 1970erne.«

Strategien er udfoldet i formueforvalterens fond, Othania Stabil Investering.

Se listen: Her er de 9 bedst betalte topchefer i Danmark

Fonden forvalter i dag på 57 mio. kr., men målet er, at fonden forvalter 250 mio. kr. inden 18 måneder.

Fonden Othania Stabil Investering har været live siden 31. marts i år.

I samme periode har fonden givet negativt afkast på -0,25 pct. Mens globale aktier – målt på MSCI World – er faldet 9 pct. C25-indekset er faldet 18,1 pct. i samme periode.

Othania forvalter lidt over 700 mio. kr. for over 1.000 kunder. Målet er at nå to milliarder kroner ved udgangen af 2023.