Henter kommentarer

Kendt advarselssignal blinker rødt – det viser Buffett-indikatoren nu


Aktierne er dyre, viser en af aktiemarkedets kendte advarselslampe.

Vi taler om den såkaldte Buffett Indicator, der er et tal for, om aktiemarkedet er dyrt eller billigt prisfastsat. Metoden er opkaldt efter den verdensberømte value-investor Warren Buffett.

Det amerikanske aktiemarked er lige nu »betydelig overvurderet,« viser Warren Buffetts kendte advarselssignal, ifølge Gurufocus.

Indikatoren er et mål for forholdet mellem et aktieindeks samlede værdi og landets bruttonationalprodukt. Flere mener, at Buffett-indikatoren bør være under 100. Hvis den er over 100 anses markedet for at være overvurderet.

Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne

Buffett-indikatoren ligger fredag formiddag 25. november på 155,9 pct., hvis man tager udgangspunkt i data fra 24. november 2022.

Tager man udgangspunkt i den amerikanske centralbanks nye måde at opgøre USAs BNP på, ligger indikatoren på 116,4 pct. Det svarer til, at aktiemarkedet 'kun' er 'Moderat overvurderet'.

Gurufocus har opsat fem kategorier for indikatoren, alt efter hvordan markedet er prissat. Kilde: Gurufocus Vis mere

Tanken er, at aaktiestigningernebunder i selskabernes indtjening, der hænger sammen med den økonomiske aktivitet. Det er derfor naturligt, at aktierne stiger, når den økonomiske aktivitet vokser -–fordi det understøtter selskabernes indtjening.

Advarselslampen blinker derimod, når den økonomiske aktivitet ikke følger med aktiestigningerne.

Warren Buffett har selv beskrevet indikatoren som den nok bedste måde at vurdere, om markedet er dyrt eller billigt på.