Henter kommentarer

Kendt basketball-hold laver aftale med kryptomægler


Når NBA-sæsonen i næste måned bliver skudt i gang, vil et af basketballholdene bære en annonce relateret til kryptovaluta på deres spilleruniform

Det er Philadelphia 76ers-holdet, der i dag onsdag har meddelt, at handelsplatformen Crypto.coms logo kommer til at pryde spillernes tøj, skriver Coindesk.

»Crypto.com vil blive vævet ind i vores identitet, og sammen vil vi ændre den måde, krypto er integreret i sport,« lyder det ifølge mediet i en udtalelse fra Chris Heck, president i Philadelphia 76ers.

Aftalen mellem Crypto.com og det amerikanske basketbold-hold, er blot en ud af flere samarbejder, som kryptoplatformen har indgået med store sportshold. Selskabet har også indgået partnerskaber med den franske fodboldklub Paris Saint-Germain, Formel 1 samt det canadiske ishockeyhold Canadiens de Montréal.

Læs også: Nationalbanken med ny prognose: »Boligejeren kan være godt tilfredse«

Læs også: Dansk fodboldklub leverer bedste resultat nogensinde