Henter kommentarer

Københavns Lufthavne finder ny topchef


Konstitueret topchef i Københavns Lufthavne, Christian Poulsen, er blevet udnævnt af bestyrelsen til administrerende direktør i selskabet.

Det oplyser Københavns Lufthavne i en pressemeddelelse.

Christian Poulsen har haft rollen som konstitueret topchef siden Thomas Woldbye i slut september forlod selskabet for at blive CEO for Heathrow Airport i London.

»Jeg er meget stolt og ydmyg over at få muligheden for at indtræde som CEO for »Københavns Lufthavne. Jeg ser frem til at bruge min indsigt og erfaring fra mine år i lufthavnen til at fortsætte med at udvikle lufthavnen og løfte den til et nyt niveau til gavn for passagerer, samarbejdspartnere og dansk infrastruktur,« udtaler Christian Poulsen i meddelelsen.

Han har i løbet af de seneste 14 år haft flere forskellige stillinger i Københavns Lufthavn - blandt andet som driftsdirektør i de seneste fire år.

Læs også: 

Læs også: