Henter kommentarer

Køber op i kendt aktie - 'billigere end nogensinde'


En række af de allerstørste amerikanske teknologimastodonter er blevet for billige, lyder det nu.

Ordene kommer fra Nordea Investment Management i Norge, skriver Finansavisen. Det er investeringsdirektør Robert Næss, der ser et potentiale i flere af FAANG-aktierne. Det gælder blandt andre Microsoft, som længe har været for dyr for kapitalforvalteren.

Læs også: Danske Bank advarer investorer: De næste uger bliver svære

Prissætningen er efter de kraftige kursfald i 2022 blevet »attraktiv«, og derfor har man købt op i Microsoft. Det samme gælder aktierne i Meta Platforms og Googles moderselskab, Alphabet.

»Alphabet handles nu til 15-gange næste års indtjening, og selv om reklamemarkedet nok bliver sværere til næste år og mange frygter, at ChatGPT tager en del trafik, så er aktien priset lavere end nogensinde. Det har fået os til at øge investeringen,« udtaler Næss.

Læs også: Professionel investor advarede mod giftige kursfald – det gør han nu

Nordea Investment Management fokuserer på selskaber med en robust indtjening, og hvor aktierne ikke er for dyre. Det gælder også aktier, der ifølge Robert Næss ventes at klare sig relativt godt i en recession - herunder Coca Cola, Bristol Myers Squibb og Johnson &Johnson