Der bliver gisnet i øst og vest om udfaldet af præsidentvalget i USA 3. november. Her på Euroinvestor har vi også deltaget aktivt i trakasserierne. Og det bliver vi ved med i den kommende tid, for præsidentvalgkampen sætter sin tydelige spor på det finansielle marked. Men kun på kort sigt.
Markedet har skarpt fokus på, om demokraternes Joe Biden eller republikanernes Donald Trump er bedst for aktierne. Historien viser rigtigt nok, som Børsen via finansprofessor Jesper Rangvid gjorde gældende for nyligt, at demokratiske præsidenter har regeret i tider med kraftigere opgang på markederne.
»Så er der en tendens til at stemme på venstreorienterede kandidater for at sikre mere social sikkerhed i barske tider. Hvis den teori holder, vælger man demokrater, når risikoviljen er lav, og det betyder høje forventninger til afkast og derfor højere gennemsnitlige afkast. Hvis historien er en guide, indikerer det, at der er gode år i vente på aktiemarkederne,« fastslår Rangvid i Børsen.
Argumentationen er muligvis rigtig. Men den er også nem at tilbagevise med netop de historiske begivenheder som faktuel baggrund. Her er et par eksempler, der er værd at have med.
Herbert Hoover var republikaner og overtog Det Ovale Værelse 4. marts 1929. Et halv år efter krakkede Wall Street og verdensøkonomien blev kastet ud i Den Store Depression. Var det Hoover's skyld? Nej - kunne han have håndteret det anderledes? Muligvis, men økonomiske historikere - herunder tidligere centralbankchef Ben Bernanke - har i konsensus peget på, at den dybe recession og langvarige nedtur skyldes en forkert pengepolitik fra Federal Reserve og i mindre grad politikerne i Washington. Herbert Hoovers fire år gav et negativt afkast på i gennemsnit omkring 30 pct. - fire år i træk (målt på Dow Jones-indekset).
I den anden ende af skalaen finder vi Barack Obama, der var præsident fra 20. januar 2009 til 20. januar 2017. Perioden følger altså lige i hælene på den selvsamme finanskrise ,som Jesper Rangvid har undersøgt årsagerne til bunds i det, som siden er døbt Rangvid-rapporten, der er et fremragende kompendium i finanskrisens årsager og konsekvenser i Danmark.
To måneder efter Obama blev valgt stoppede nedsmeltningen på aktiemarkedet. Barack Obama leverede på den konto 16,3 pct. i samlet afkast.
Clinton og internettet
Barack Obama blegner imidlertid i forhold til Bill Clinton, der i 1993 kunne overtage efter George Bush Sr. Også her var verdensøkonomien kørt ned i gear. I Danmark var både ledigheden og antallet af tvangsauktioner markant højere end på noget tidspunkt efter boligboblen bristede i forbindelse med finanskrisen. Markedet buldrede afsted på vækst, en åbning af verdensøkonomien og ikke mindst it-aktier, der havde kronede dage i 1990'erne. Selv om Bill Clintons vicepræsident Al Gore på et tidspunkt mere end kom til at antyde, at han opfandt internettet, så var det - trods alt - næppe en opfindelse hos det demokratiske parti.
I øvrigt var præsidenten, der ledte USA gennem de brølende 1920'erne og dermed en af de stærkeste perioder nogensinde på markedet, republikaneren Calvin Coolidge.
Bag de daglige udsving gemmer sig et uomtvisteligt faktum: Siden starten af dette århundrede har amerikanske aktier været fantastiske. Hverken Trump eller Biden vil føre en politik, der stækker kapitalismens højborg.
Ved hjælp af data fra Bloomberg kan Euroinvestor i hvert fald konstatere, at verdens største økonomi suverænt også rummer det mest stigende aktiemarked i den vestlige verden.
Foreløbigt har det 21. århundredes første 20 år budt på tre events, der med rette kunne kaldes 100 års-begivenheder: En bristet it-boble, en finanskrise og en pandemi. Alt imens har investorer i amerikanske aktier fået et gennemsnitligt årligt afkast på 5,9 pct., når man inkluderer udbytter og korrigerer for valutaudsving. I den samme målestok har det brede Bloomberg European 500 indeks kun givet 2,9 pct. i gennemsnitligt årligt afkast.
Forskellen er monumental, når man ser på det samlede afkast for hele perioden. USA leverer 227 pct., Europa leverer 82 pct. Faktisk er det kun i kraft af netop udbytter, at europæiske aktier overhovedet har et positivt afkast. Ser vi alene på kursudviklingen er europæiske faktisk faldet siden første handelsdag i år 2000.
Læs også: Peger på overset kvalitetsaktie: Her har de gjort det 'virkelig, virkelig godt'
Læs også: SAS' redningsplan på plads - men analytiker advarer om kurstæsk
Stor guide: 57 geniale gaver
