Fremgang over hele linjen.

Det er det, som investorer og analytikere formodentlig vil se, når den danske transportgigant DSV fremlægger årsregnskab onsdag. Sådan lyder vurderingen fra Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen om DSV, der har har specialiseret sig i transport af varer til vands, til lands og i luften.

»Vi forventer generelt flot fremgang i hele forretningen i forhold til sidste år. Prognosen for 2022, forventer vi, tager afsæt i et år med udsigt til stærk volumenvækst, synergier fra GIL og høje fragtrater det meste af året,« forklarer han i et analysenotat til bankens kunder.

Se listen: Her kan du score udbytte

GIL er et af de mange selskaber, som det danske C25-selskab med 79.000 ansatte har slået kløerne i under sin opkøbsrejse. Det kan du læse mere om her. DSV er flere gange lykkes med at købe en anden logistikforretning, og derefter optimere den, så den bidrager til DSV's vækst. Det forventes GIL-opkøb også at gøre, og det er en grundene til, at Sydbank har en købsanbefaling på aktien.

Det danske C25-selskab  ventes at have nydt godt af de stigende fragtrater, som har lagt pres på andre selskaber. Hos Sydbank  forventer man, at DSV samlede indtjening målt på EBIT lander på 16,2 mia. kr. for helåret 2021. Det vil være en smule over den aktuelle prognose på 15,25 – 16,0 mia. kr., bemærker Sydbank.

Det har DSV opnået takket været en asset light-forretning, hvor selskabet ikke selv ejer dets aktiver. DSV har underleverandører, som kommer med skibe, fly eller lastbiler, som DSV hyrer, når DSV har en kunde, som skal have flyttet noget

Læs også: Spår kursløft til populær dansk aktie: 'Køb den'

Sydbank vurderer, at DSV de seneste tre måneder har vundet markedsandele, når det kommer til fragt af varer til lands. Sydbank forventer også, at der er vækst i DSV's division for luftfragt.

»I luftfragt, forventer vi, at den organiske vækst er stærk, drevet fortsat af høj global efterspørgsel efter varer, drevet af e-commerce, skæve forbrugsvaner og den løbende genåbning af økonomien,« forklarer Jacob Pedersen.

Læs også: Sydbank om dansk folkeaktie: Aktiekursen snyder - lad dig ikke narre

»I søfragt er efterspørgslen også stærk, men grundet mangel på kapacitet er der generelt store udfordringer med at øge antallet af fragtede containere. Generelt vurderer vi, at DSV har svært ved at erobre markedsandele som konsekvens af de meget ineffektive forsyningskæder,« lyder det fra aktieanalysechefen.

2022 tegner til at være et år med medvind for den danske transportgigant. Det logistikkaos, der hersker, ser ifølge Sydbank »ikke ud til at lette foreløbigt og vi forventer derfor endnu et år med høje fragtrater og stærke yields hos DSV

Det fremgår af Sydbanks hjemmeside, at banken har en køb-anbefaling på DSV-aktien.