Henter kommentarer

Magtfuld topchef fremhæver denne teknologi: Kan blive lige så transformerende som internettet


Der er enormt potentiale i kunstig intelligens (AI). 

Sådan lyder den klare melding fra topchefen i den amerikanske storbank JPMorgan Chase, Jamie Dimon, i sit årlige brev til bankens aktionærer. Teknologien vil ikke bare forandre bankens forretning, men samfundet i det hele taget, lyder det fra topchefen: 

»Mens vi ikke kender den fulde effekt eller den præcise hastighed, hvormed AI vil ændre vores forretning – eller hvordan det vil påvirke samfundet som helhed – er vi fuldstændigt overbeviste om, at konsekvenserne vil være ekstraordinære, og muligvis lige så transformative som nogle af de største teknologiske opfindelser i de seneste flere hundrede år: Tænk blandt andet på trykpressen, dampmaskinen, elektricitet, computere og internettet,« lyder det fra Jamie Dimon i brevet. 

Læs også: Aktierne er blevet sendt mod månen: 'Deres potentiale er ved at gå op for folk'

JPMorgan er en af verdens største banker og har i øjeblikket omkring 2000 mennesker ansat til at arbejde med AI og Machine Learning, fremgår det af brevet. Banken og dens ansatte vil i høj grad blive påvirket af den fremadstormende teknologi, vurderer Jamie Dimon: 

»Over tid forventer vi, at vores brug af AI har potentiale til at påvirke næsten enhver jobfunktion samt påvirke sammensætningen af vores arbejdsstyrke.  Det kan reducere visse jobkategorier eller roller, men det kan også skabe andre,« lyder det fra topchefen. 

Læs også: Aktierne er braget i vejret: 'Det er kun begyndelsen'

Kunstig intelligens (AI) har været et brandvarmt tema på aktiemarkedet det seneste år, hvor eksempelvis chipgiganten Nvidia, der producerer chip til udviklingen af AI er steget med 225 pct. det seneste år. Det har fået flere investorer til at vurdere, at der kan være tale om en aktieboble. 

Læs også: C25-aktien er steget vildt - storbank tror, aktien kan blive mere værd

Eksempelvis viste Bank of Americas seneste rundspørge blandt nogle af verdens største kapitalforvaltere at 40 pct. af de adspurgte mener, at der en boble indenfor AI-aktierne. Det kan du læse mere om her

Omvendt var der i undersøgelsen 45 pct. af de adspurgte som ikke så en aktieboble indenfor AI-aktierne, har investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen pointeret overfor Euroinvestor. 

»Hvis man tror, at der er en aktieboble inden for kunstig intelligens, så har man fuldstændig misforstået, hvad der sker nu,« udtalte Lars Skovgaard Andersen til Euroinvestor.

Du kan læse mere om hans syn på AI-aktierne her. 

JPMorgan Chase-aktien har gjort det godt det seneste år. I denne periode er aktien steget med knap 55 pct.