Henter kommentarer

'Mareridtsdag for danske aktier'

Mandag blev danske aktier sendt ud i et markant fald.

Det toneangivende danske aktieindeks – C25-indekset – faldt mere end 5 pct., hvilket ifølge Artha Kapitalforvaltning gjorde nedturen til det tredje største fald, siden C25-indekset blev skabt i 2016.

»Danske aktier med definition på en mareridtsdag. Ikke mange lyspunkter, eller rettere ingen, og helt galt gik det igen for Ambu og Bavarian. DSV og APM heller ikke med meget at prale af, men det havde de færreste egentlig,« lyder det fra Lars Hytting, der er chef for aktiehandlen for den danske formueforvalter.

Se listen: Her er de 10 bedste danske aktier

Danske aktier er siden årets start faldet 18 pct., men med nedturen mandag er danske aktier havnet i et såkaldt bjørnemarked, der er defineret som et fald fra toppen på 20 pct. Den seneste top for C25-indekset var  ifølge Marketwire 12. november 2021. Her toppede C25-indekset i niveauet 2020,69.

Læs også: 3 stærke aktier til en recession: 'Det er en god egenskab lige nu'

Læs også: Populære aktier ramt af panik og en modbydelig nedtur: 'Det er voldsomt'