Novo-aktien stiger efter en opjustering fra konkurrenten Eli Lilly.
Medicinalaktien stiger i en grad, så det toneangivende danske aktieindeks – C25-indekset – stiger. Indekset er gået fra minus 0,8 pct. til plus 0,3 pct.
Novo-aktien var nede med lidt over 1 pct. inden meldingen fra amerikanske Eli Lilly, men er fløjet op med næsten 3 pct., efter nyheden om Eli Lillys opjustering i sit regnskab for første kvartal. Du kan følge kursudviklingen i realtid, når du er logget ind.
Biotekselskabet Zealand Pharma er ligeledes steget fra at være nede med 0,5 pct. til at være oppe med næsten 3 pct. efter nyheden.
Stigningen hos Novo-aktien står for en stor del af stigningen i C25-indekset op, viser tal fra Bloomberg, men også Zealand Pharma er med til trække en del af læsset.
Du kan læse mere om Eli Lillys dugfriske regnskab her.
Læs mere: Dansk selskab med friske tal – aktien stiger
Læs mere: Aktien er lige steget kraftigt – Nordnet forudser, at den vil falde igen
