Hvis man spreder porteføljen kan man tjene ind på gyngerne, hvad man har mistet på karussellen. Det gamle danske mundheld har lige på præcis nul værdi haft i de seneste 24 timer, hvor alt fra aktier, over kryptovaluta til obligationer er dykket i værdi.
Aktiemarkedet tordner ned, selv om der ikke er kommet konkret nyt på bordet. Meldinger fra eksperter og iagttagere kredser om, at markedet har svært ved at tolke signalerne fra den amerikanske centralbank, der onsdag som ventet hævede renten med 0,5 procentpoint.
Det åbne spørgsmål er alligevel om Fed aggressivt vil bekænpe inflationen eller om den vil være mere mild i lyset af en mulig økonomisk nedtur. Lige nu frygter markedet tydeligvis, at renterne skal op, op, op. Teknologiaktierne på Nasdaq var hårdest ramt og her til morgen fortsætter nedturen blandt Kinas teknologiselskabet. Dog er er flere af de asiatiske hovedindeks kun ændret marginalt.
Læs også: AMBU skuffer ... igen
Obligationerne falder fortsat i kurs - eller rettere, renterne fortsætter op. Igen er det alene usikkerheden om Fed's pengepolitik på sigt, der bekymrer. Renten på 10-årige amerikanske statsobligationer har rundet 3,1 pct.
Valutamarkedet følger mønsteret, hvilket betyder, at dollaren stiger overfor stort set alle andre valutaer i verden. En dollar kan fredag morgen købes på 7,07 kr. Dollar bliver som regel styrket, når der er uro på de finansielle markeder, da investorer over en bred kam søger sikkerheden i verdens vigtigste valuta. Rent finansielt giver naturligvis god mening, da de korte renter i USA, nu er betydeligt højere end i Europa og Japan.
Kryptovaluta får stryg og udviklingen cementerer endnu engang, at bitcoin ikke vist sig, at være det bolværk mod inflation, som mange tilhængere havde spået. Verdens største kryptovaluta dykker med mere end 8 pct. og handles i omkring 36.000 dollar pr. bitcoin.
Råvaremarkedet er lidt mere roligt og olien er kun steget en anelse, hvilket betyder, at en tønde råolie fra Nordsøen koster 111 dollar pr. tønde. Fødevarepriserne er stort set uændrede.
Læs også: Danske selskaber i hopla: "Overraskende"
Læs også: I shitstorm efter tv-serie - nu jagter selskabet frisk kapital