Henter kommentarer

Markedsanalytiker: Disse aktier har danskerne mange af


Flere end hver tredje har øget deres investeret i første halvdel af 2023.

Det viser tal fra handelsplatofmen eToro, fortæller markedsanalytiker Jakob Westh Christensen.

»På trods af udfordringer med en stædig inflation, ‘bank-forskrækkelser’ og en recession der er rykket tættere på, ser de danske privatinvestorer lyst på 2023,« fortæller han.

Læs også: Storbank advarer: Aktierne vil falde

Tallene tyder på, at danske privatinvestorer i høj grad har nydt godt af den optur, som man har set inden for teknologiaktierne.

»Mange investorer har også nydt godt af ‘tech-rallyet‘ siden årsskiftet. Danskerne er stærkt eksponeret mod teknologi, med 46 pct. der angiver, at de er eksponeret mod denne sektor,« påpeger Jakob Westh Christensen.

Tesla-aktien, der er den mest ejede aktie blandt eToros danske brugere, er til sammenligning steget op mod 80 pct. siden årets begyndelse. Flere af de allermest populære tech-aktier blandt danske eToro-brugere har samtidig kastet betydelige kursstigninger af sig. Det drejer sig - foruden Tesla-aktien - om aktierne i ehandelsmastodonten Amazon, iphoneproducenten Apple og teknologititanen Meta Platforms.

Læs også: Saxo Bank ser stort potentiale i særlig sektor - fremhæver 29 aktier

»Med afkast af denne størrelse er det ikke så mærkeligt, at mange har rystet 2022 af sig. Vi ser lignende tendenser blandt de globale investorer i undersøgelsen,« bemærker markedsanalytikeren.

Det sker med afsæt i den undersøgelse, som handelsplatformen har lavet blandt sine brugere.  Jakob Westh Christensen har set nærmere på, hvad tallene viser for danske brugere i undersøgelsen, der er baseret på 10.000 privatinvestorer i 13 lande.

Danskerne er langt mere optimistiske omkring udsigterne for deres porteføljer nu end for seks måneder siden, påpeger han.

Læs også: Aktier har ikke set så uattraktive ud siden 2007

»68 pct. af danskerne har stor eller noget tillid til deres portefølje. Dette er en betydelig forbedring i forhold til for blot seks måneder siden, hvor kun 55 pct. svarede, at de havde denne tillid,« understreger han.

Dykker man ned i historiebøgerne, så er der også grund til at være optimistisk på, om 2023 bliver et godt aktieår. Det hænger sammen med, at 2022 er blevet udråbt som et mareridtsår, oplyser markedsanalytikeren:

»Det er sjældent, at aktiemarkedet oplever flere år i træk med nedgang.«

Ser man på de seneste seks gange, hvor det toneangiende danske aktieindeks - C25-indekset - har givet et negativt afkast, har C25-indekset året efter oplevet en børsfest. I fem af de seks tilfælde er C25-nedturen blevet efterfulgt af et år et tocifret positivt afkast samt en gennemsnitlig årlig stigning på 14 pct., oplyser eToro.

Læs også: Warren Buffett: Her overvejer jeg at købe aktier

Læs også: Dansk bank giver positiv rente til alle kunder