Henter kommentarer

Medie: Magtfuld centralbankchef har overvejet at stoppe


Den magtfulde chef for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, har overvejet at forlade centralbanken før 2027, hvor hun ellers skulle forlade posten. 

Det skulle angiveligt være for at tiltræde som topchef i World Economic Forum (WEF). Det siger WEFs nuværende leder Klaus Schwab ifølge Financial Times

Lagarde har knap to- og et halvt år tilbage på posten som ECB-præsident. Hun tiltrådte 1. november 2019. 

ECB afviser, at Lagarde skal afsted før tid.

»ECB-præsident Lagarde har altid været fuldt engageret til at levere på hendes mission og er fast besluttet på at færdiggøre hendes kontraktperiode,« siger en talsmand for ECB til Financial Times

ECB-præsidenten vælges til at sidde for bordenden i den magtfulde centralbank på en periode på 8 år. Den kan ikke forlænges. En kandidat foreslås af Det Europæiske Råd, der består af EUs stats- og regeringschefer. 

Derefter følger en høring i EU-parlamentet, hvorefter der kan ske en formel udnævnelse.