Mikael målløs over opkrævning: 'Det kan da ikke passe'

»Det kan da ikke passe, at jeg skal agere statens skatteopkræver,« siger Mikael Flensborg.

Han har lige modtaget en opkrævning af grundskyld på flere tusinde kroner for årene 2021-2023.

Problemet er bare, at han først købte huset i juni 2023. Han boede der altså slet ikke i langt størstedelen af perioden, han nu opkræves grundskyld for.

Han er blot en af mange, der i disse dage bliver opkrævet grundskyld for en periode, hvor de ikke har ejet deres hus.

»Det går simpelthen ikke. Det her gider jeg ikke at finde mig i,« siger Mikael Flensborg.

Han bakkes op af skatteekspert i revisionsfirmaet BDO, Henning Boye Hansen:

»Jeg synes, det er dybt urimeligt,« siger skatteeksperten.

Årsagen til miseren er, at Vurderingsstyrelsen har lavet nye ejendomsvurderinger for 2020. Det har ført til en efterregulering af grundskylden for de efterfølgende år 2021-2023. Nogle boligejere skal have penge tilbage, andre skal betale mere, end de allerede har gjort.

Regningen for alle årene sendes til den nuværende ejer af grunden, uanset om ejeren først købte sit hus i for eksempel 2023 ligesom Mikael Flensborg.

Euroinvestor og B.T. samarbejder - derfor er artiklen på Euroinvestor

Det er op til boligejeren selv at få fat på de tidligere ejere og få dem til at betale deres del. På samme måde tilfalder overskydende skat heller ikke nødvendigvis den rigtige person.

»Det er jo noget totalt rod,« siger Mikael Flensborg.

»De kan sgu da ikke overlade det til folk selv at finde ud af, hvem der skal betale hvad. Det er sateme op til dem. Ellers skal vi allesammen sidde og være revisorer. Nu er jeg heldigvis sådan en, der er lidt kvik i det. Jeg kunne jo sende staten en regning for revisionsudgifter. Men hvad gør en masse andre mennesker, også gamle mennesker, der ikke ved noget om det her?«

Michael Flensborg har fundet sin købsaftale frem, hvor der står, at de tidligere ejere »forpligter sig til« at betale eventuelle fremtidige opjusteringer af grundskylden for den periode, de ejede huset. Ifølge skatteekspert Henning Boye Hansen er de tidligere ejere dog forpligtet til det, uanset om det er skrevet ind i købsaftalen.

»Selvom der ikke står noget i købsaftalen, så mener jeg stadigvæk, at den tidligere ejer er forpligtet til at betale sin del af regningen. Men det er jo et problem, hvis den tidligere ejer ikke kan,« siger skatteeksperten.

Michael Flensborg har fundet nogle gamle kontaktoplysninger på de tidligere ejere af hans hus og skrevet til dem. Det drejer sig om lidt over 3.000 kroner, som de skylder ham, har han regnet ud i et excel-ark.

»Det er da også en slags penge,« siger han.

Hvad hvis de gamle ejere ikke kan eller vil betale?

»Jamen, så dropper jeg det jo sandsynligvis. Jeg gider da ikke begynde at lave retssager. Helt ærlig, min energi er ikke til det,« siger Mikael Flensborg.

B.T. har spurgt skatteminister Jeppe Bruus (S), hvorfor opkrævningerne af grundskyld ikke bliver sendt direkte til de tidligere ejere i de tilfælde, hvor det er relevant. 

Skatteministeriet svarer, at sådan er lovgivningen: »Grundskylden for årene 2021-2023 følger ejendommen og ikke ejeren«.

»Lovgivningen afspejler, at det ikke administrativt er muligt for kommunerne at efterregulere til de tidligere ejere i stedet for den nuværende ejer,« skriver Skatteministeriet uden at uddybe, hvorfor det ikke er administrativt muligt.

Skatteekspert Henning Boye Hansen forstår det ikke:

»Man burde kunne sende regningerne til dem, det vedrører, så folk ikke skal agere skatteopkrævere over for hinanden. Det burde teknisk kunne lade sig gøre, når det handler om hele år bagud i tid,« siger skatteeksperten.

B.T. har også spurgt skatteminister Jeppe Bruus, om han har nogen gode råd til, hvad man kan gøre, hvis den tidligere ejer ikke kan eller vil betale sin del af regningen. Skatteministeriet har sendt et skriftligt svar fra ham:

»Hvis en borger bliver snydt, så man ender med en stor regning, man ikke er blevet gjort opmærksom på i forbindelse med handlen, så skal vi løse det. Det vil jeg nu drøfte med forligskredsen,« siger ministeren.

Artiklen er oprindeligt bragt på BT.

Har du lyttet til B.T.s nye podcast Spar Kassen?

Vi var til fest med Rema 1000, da de torsdag ramte en historisk milepæl. Vi tager lytterne med til fest, og så taler vi om Rema 1000s regnskab. Og til sidst får du naturligvis et godt sparetip!

Lyt i Spotify, Apple Podcast eller ved at klikke play herunder.