Henter kommentarer

| Opdateret

Milliardforvalter om den mest undervurderede C25-aktie: 'Yes'


»ISS, YES! Sådan!«

Det er reaktionen fra Lars Hytting, der er chef for aktiehandlen hos Artha Kapitalforvaltning, der har specialiseret sig i nordiske og danske aktier. En af de aktier, som formueforvalteren tror særligt på er aktien i den danske servicekoncern ISS. Derfor vækker det også begejstring, at det danske selskab med 354.000 ansatte mandag aften kom med en opjustering. En opjustering dækker over, at det går bedre for forretningen.

Markedet tager da også godt imod ISS-aktien i børsåbningen tirsdag formiddag. Aktien stiger mere end 4,8 pct.

Læs også: Danske aktier ramt af chokfald - så meget faldt aktierne

Aktiechefen betegner ISS-aktien som den »mest undervurderede« C25-aktie.

Han fremhæver, at ISS er kommet med en ny prognose for den organiske vækst, der nu lyder på 'over 4 pct'. Tidligere lød den på 'over 2 pct.'

ISS holder fast i sin forventning til overskudsgraden (EBIT-margin), men understreger, at den forbedres, bemærker Lars Hytting.

EBIT-margin er et udtryk for, hvor stor en del af omsætningen i virksomheden, der er tilbage, når selskabet har betalt sine driftsomkostninger. Overskudsgraden fortæller noget om, hvor effektivt en virksomhed bliver drevet. Overskudsgraden afslører nemlig, hvor dygtig selskabets ledelse kan balancere driftsomkostningerne i forhold til omsætningen.

Han fremhæver, at ISS lander en omsætning på 18,1 mia. kr., hvor analytikerne havde ventet 17,6 mia. kr. ISS havde en organisk vækst på 5,4 pct., hvor analytikerne kun havde ventet 3,3 pct.

Artha Kapitalforvaltning har mere end 17 mia. kr. under forvaltning og er en langsigtet investor.

Læs også: Har advaret mod det længe – nu sker det: 'Sidste gang faldt aktierne 20 pct.'

Læs også: 10 mulige aktieguldfugle den professionelle investor satser på nu