Elbilproducenten Tesla overvejer ifølge Wall Street Journal at vinke farvel til sin kinesiske afdeling. Det skyldes dels planerne om en fusion med rumfartsvirksomheden SpaceX, men i høj grad også, at topchefen Elon Musk i årevis har forberedt sig på det absolut værste i forhold til spændingerne mellem USA og Kina.

Musk har nemlig bevidst instrueret ledelsen i at opbygge Tesla med en skarp opdeling mellem den amerikanske og den kinesiske forretning. Hvis der udbryder alvorlig konflikt mellem stormagterne, skal den amerikanske del af Tesla kunne overleve uanset hvad.

Læs også: Filmproducent sagsøger Netflix for 105 mio. dollar

Derfor kigger de nu på alt fra et direkte salg, eller at gøre den kinesiske del til et helt selvstændigt selskab, til simpelthen at lukke forretningen i Kina ned.

Tanken om at slå Tesla sammen med SpaceX falder nemlig næppe i god jord i Kina. Myndighederne derovre vil efter alt at dømme kræve stenhårde garantier for, at SpaceX ikke får fingrene i kinesisk teknologi, leverandørkæder eller data fra de omkring to millioner kinesere, der kører i en Tesla.

Det vil være et dramatisk træk, da Kina udgjorde cirka 18 pct.  af Teslas samlede salg i første halvdel af 2026.

Læs også: Amazon smadrer forventningerne: Vigtigt forretningsben vokser mere end ventet

Læs også: Guldregn forvandlet til mareridt: AI-blodbad flår 67 pct. af fonds værdi på én måned

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Mathias Greisgaard Jensen