Selvom der blev barberet næsten 200 mia. kr. af Novo Nordisks børsværdi, tegnede der sig et billede af langsigtede investorer i den danske aktie.

»11,7 procents kursfald ryster hverken selskabet eller investorerne,« vurderer Nordnets investeringsøkonom Per Hansen i en kommentar.

Det sker efter den danske medicinalgigant blev kastet ud i et stort fald på den danske fondsbørs tirsdag. Novo-aktien faldt en årgang op mod 16 pct., men kursen rettede sig til 'kun' at falde 11,7 pct.

Læs også: ​Dansk gigant rydder bordet - 5 vilde fun facts om Novo Nordisk

 

Tirsdag blev der handlet 6,6 mio. Novo Nordisk-aktier frem og tilbage imellem investorerne svarende til en omsætningsværdi på 4,5 mia. kr., bemærker investeringsøkonomen. Det var nogenlunde samme billede, da vindmølleproducenten Vestas nedjusterede for nylig, og det på trods af, at Novo Nordisk fylder meget mere på fondsbørsen.

»Investorerne i Novo Nordisk sidder med andre ord mere roligt i investeringsbåden og forbliver langsigtede investorer. Selv korrigeret for at Novo Nordisk har en meget stor enkeltaktionær, er der tale om en forholdsvis mindre relativ omsætning,« forklarer Per Hansen og tilføjer:

»Kortsigtet var investorerne skuffede, men det har næppe fået rigtig mange til at paniksælge. Set i forhold til den samlede markedsværdi af aktien, var handlen 'moderat',«

Vær med i Euroinvestors julekonkurrence. Svar på dagens spørgsmål og dyst med om forskellige præmier. Tilmeld dig her!

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: 3 'billige' aktier til 2022: 'Vi ser mindst 50 pct. kurspotentiale'

Læs også: Aktiechefen forudså, hvad der vil ske - det tror han venter os nu