Det store kosmetikselskab Natura & Co vækker opsigt efter at være kommet på en prestigefyldt liste over bæredygtige selskaber.

Det er samtidig et selskab, som spås stort kurspotentiale blandt analytikerne. Vi taler om et stor brasiliansk selskab med godt 36.000 ansatte, der har specialiseret sig inden for hudpleje og skønhedsprodukter. Selskabet ejer blandt andet skønhedsbrandet The Body Shop, som findes i Danmark.

Natura &Co er netop blevet fremhævet af det canadiske analysehus, Corporate Knights, som værende et af de 100 mest bæredygtige selskaber i verden.

Læs også: Pensionskasser bruger grønne milliarder på olie: »Det er vanvittigt«

Analysehuset har vurderet 6914 selskaber – med en omsætning på mere end 1 mia. dollar – ud fra 21 forskellige parametre, der er knyttet til bæredygtighed. Blandt de 100 selskaber er Natura &Co placeret på en 88. plads. Det er dog det selskkab, som analytikerne spår størst kurspotentiale, viser Bloomberg data.

Natura &Co-aktien er faldet 58 pct. i løbet af de sidste 12 måneder. Spørgsmålet er bare, hvor aktien er på vej hen herfra?

Ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Natura &Co-aktien, så ser de et betydeligt potentiale i aktien, der både er noteret i Brasilien og på Nasdaq-børsen i USA.

Læs også: Nordea: Dette kan måske redde dine aktier fra at synke i dybet

Der er ifølge Bloomberg 15 analytikere, der har dækning af aktien. Af dem har 8 en købsanbefaling, 4 har en hold-anbefaling, mens 1 analytiker har en sælg-anbefaling. Analytikerne kommer fra anerkendte børshuse som Goldman Sachs, Morgan Stanley, Jefferies og JP Morgan.

Målt på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de et kurspotentiale på 101,7 pct.

De vurderer, at aktien kan bevæge sig imod 42,10 brasilianske real. Til sammenligning handles aktien i 20,87 real nu.

Blandt dem, der er mest positive over for Natura &Co-aktien, finder man finanshuset HSBC. Her har man en købsanbefaling og et kursmål på 74 real.

I den modsatte ende af skalaen finder man børshuset JP Morgan, der har en sælg-anbefaling og et kursmål på 49 real.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Aktiechef om dansk regnskabsbølge: Dette står vi overfor

Læs også: Det glimter under overfladen – store fald skjuler aktievinderne