Tesla-aktien faldt 11,4 pct. tirsdag, efter at Reuters har offentliggjort planer for produktionen på bilproducentens store fabrik i Shanghai.

Produktionen er ifølge Wall Street Journal blevet lukket en dag tidligere en planlagt og med effekt allerede lørdag den 24. december og frem til begyndelsen af januar.

Læs også: Sådan er Danmarks rigeste mands formue forsvundet i 2022

Ifølge Retuers vil produktionen så starte den 3. januar og løbe frem til den 19 januar, inden produktionen igen indstilles i perioden den 20. til den 31. januar.

Også mod slutningen af måneden er der ifølge Reuters tale om et forlænget produktionsstop i forbindelse med det kinesiske nytår, der løber fra den 21. januar til den 27. januar.

Allerede inden tirsdag var aktien faldet seks børsdage på stribe og 13 ud af de seneste femten børsdage. Siden nytår er Tesla-aktien dykket hele 65 pct. til og med fredag i sidste uge.

Læs også: Gode nyheder til dig med gasfyr: Priserne dykker

Læs også: Kursen er faldet, og shorterne slår til

.\˙ MarketWire