Godmorgen og velkommen til dit finansielle overblik denne tirsdag morgen.
Investorerne trækker sig ud af risikable investeringer, og det har sat sig i blandt andet kryptovalutaen bitcoin, som er faldet til det laveste i syv måneder, skriver Bloomberg.
Det er dog ikke kun kryptovalutaen, der er ramt af investorernes manglende appetit på risiko. Aktierne står globalt til at komme under pres tirsdag.
Ugen byder nemlig på en gyser af et regnskab fra Nvidia, som kan være med til at afgøre markedsstemningen, og en jobmarkedsrapport for september, som kan få stor betydning for, hvorvidt den amerikanske centralbank sænker renten i december.
Det hjælper ikke på investorernes humør, der i forvejen er presset over de meget høje værdiansættelser hos aktier inden for kunstig intelligens.
»Det er den slags brede og urolige udsalg, der opstår, når udsynet kollapser,« lyder det fra analytiker Hebe Chen fra Vantage Markets overfor Bloomberg.
»Flugten fra risiko – fra Bitcoin til højtflyvende teknologiaktier – afspejler et defensivt instinkt mod det 'ukendte', og indtil udsynet forbedres, forbliver volatilitet grundscenariet.«
Læs også: Amerikansk rigmands fond sælger ud af Nvidia
Vi starter dagens finansielle overblik ude østpå, hvor investorerne sender aktierne ud i markante kursfald.
Kinesiske aktier falder med næsten 3 pct., når man kigger på Hang Seng-indekset med base i Hong Kong.
Hos naboerne i Japan er stemningen ikke meget bedre. Japanske aktier falder med 1,5 pct., når man kigger på det ledende indeks i landet, Nikkei.
På den anden side af Stillehavet står amerikanske aktier til at fortsætte ned efter mandagens nedtur, når handlen skydes i gang i eftermiddag. S&P 500, Dow Jones og Nasdaq står til at falde med mellem 0,3 og 0,7 pct.
På den mere hjemlige front står europæiske aktier til at dykke, når man kigger på futures for Stoxx 50-indekset. Futures for indekset handler ned med 1,3 pct.
Læs også: Køber Novo-aktier for mere end 2 millioner kroner
Olieprisen falder med 0,7 pct. En tønde af den amerikanske WTI-olie koster 59,49 dollar, mens den europæiske Brent-olie koster 63,77 dollar.
Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte. Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.
Guldprisen falder med 1,5 pct. Guld handles således til en pris på 4.012 dollar pr. ounce.
Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.
Kryptovalutaen bitcoin er faldet med 2,9 pct., når man kigger på det seneste døgn. Den digitale mønt koster dermed 89.994 dollar.
Læs også: Stort finanshus forudser rødglødende kursstigninger
Læs også: Doustdar om Wegovy-pillen: Vi går all in
Millionærklubben Eksklusiv: Når magtbalancer forskydes
2025 har i den grad rykket ved verdens tilstand, og særligt USA’s præsident, Donald Trump, har været med til at ryste posen og sætte globale magtbalancer i bevægelse. Men kan den slags nybrud overhovedet bringe reel og længerevarende udvikling med sig, eller er der snarere tale om en midlertidig storm i et glas vand? Onsdag den 26. november undersøger Millionærklubben verdens aktuelle økonomiske tilstand og debatterer, om tidernes skiften kan bidrage til nye og interessante investeringer.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske
Steen Jacobsen, selvstændig investor, bestyrelsesmedlem og rådgiver,
og Thomas Thygesen, aktiestrategichef hos SEB.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer

