Henter kommentarer

Nordea: Derfor falder aktierne og olien nu


Recessionsfrygt får aktierne og olieprisen til at falde.

Det er drivkraften bag den seneste tids fald på de finansielle markeder, lyder det i et skriv fra den nordiske storbank Nordea onsdag morgen. Her hæfter man sig også ved, at flere af de amerikanske storbanker også advarer stigende risiko for recession i den amerikanske økonomi.

»Det er den vedvarende høje inflation, der er kilden til frygten for recession,« lyder det fra chefanalytiker Niels Christensen og analytikeren Carl Christian Lydert Brorsen, der uddyber:

Læs også: Analytiker: Disse aktier vil være gode for din portefølje lige nu

»S&P 500 er faldet de seneste fire handelsdage og der er ingen vigtige nøgletal i dagens kalenderen, der skulle lokke investorerne tilbage. De pæne kursstigninger i oktober og november får mange investorer til hurtigt at sælge ud, når markedet rammes af dårlige nyheder, i bestræbelser på at reduceret årets tab forud for årsafslutningen. Det sidste vil være medvirkende til at gøre markederne ekstra nervøse de kommende 2-3 uger.«

Det er ikke kun aktiemarkedet, der er ramt af recessionsfrygt. Det samme er oliemarkedet, hvor prisen på det sorte guld har nået sit laveste pris i et år.

Prisen på brent er nu faldet til 79,50 dollar pr. tønde, hvilket er det laveste siden årsskiftet. Det er ellers ikke meget mere end en måned siden, at olieprisen lå tæt på de 100 dollar, bemærker Nordea.

Læs også: Danske Bank advarer mod flokmentalitet: Gør ikke dette nu

»Bliver olieprisen på de nuværende lave niveauer eller falder yderligere, vil de deraf følgende lavere benzinpriser hjælpe med til at bringe inflationen ned i begyndelsen af det nye år,« lyder det fra analytikerne.

Det amerikanske aktieindeks Nasdaq, der er proppet med vækstaktier, faldt tirsdag 2 pct., mens det brede S&P 500-indeks lukkede med et fald på 1,4 pct.

Læs også: Husk aktiesparekontoen – Den kan snart blive endnu mere attraktiv

Læs også: Aktieanalysechef: Disse aktier kan blive ramt – dem ville jeg sælge ud af nu