Henter kommentarer

Aktieanalysechef: Disse aktier kan blive ramt - dem ville jeg sælge ud af nu

Foto: Denis Balibouse
Vis mere

Investorer bør overveje at sælge ud af bestemte aktier.

Det er det klare råd fra Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen. Han har i et nyt skriv advaret om, at den seneste tids kursstigninger er sket på et alt for optimistisk grundlag. Især når man ser på, hvad der venter forude. Det kan du læse mere om her.

Udmeldingen skal ses i lyset af, at aktiemarkedet - målt på globale aktier - er steget 7,8 pct. alene i november.

Læs også: Børshus advarer: Investorerne lytter ikke ordentligt til Powell

Investorer bør derfor overveje at sælge ud af de aktier, der kan blive ramt af en økonomisk nedtur, der ventes at komme i form af en recession, lyder det.

»Jeg ville sælge ud af af aktierne inden for Cyklisk Forbrug og Industri,« udtaler han.

Læs også: Danske Bank: Det er en god grund til at sælge dine taberaktier

Det sker med henvisning til de dele af aktiemarkedet, der især nyder godt af, at økonomien buldrer derudaf. Det er omvendt også de aktier, der vil få det sværest i en recession.

»De står til at blive hårdest ramt. Industrisektoren i særdeleshed i Europa. Det her handler om at undervægt cyklisk forbrug og indstri,« udtaler han.

Læs også: Her ville strategen købe aktier lige nu

Den kloge investor sælger dog aldrig ud af alt, hvad hun eller han har af aktier i en bestemt sektor, understreger aktieanalysechefen.

Historien er for ham at se et godt bevis på, at det er svært at købe og sælge aktier på de allerbedste tidspunkter. Derfor gælder det ifølge ham om altid at have aktier inden alle dele af aktiemarkedet, men herfra skrue op og ned på, hvor meget aktierne så får lov til at fylde i porteføljen.

Sydbank anbefaler, at man har en undervægt af aktier, en neutral vægtning af obligationer i porteføljen samt en overvægt af alternativer.

Læs også: 3 mulige vinderaktier i 2023: 'Deres pengemaskine vil accelerere'

Læs også: Milliardforvalter: En udfordring lurer for Novo-investorer