Henter kommentarer

| Opdateret

Her ville strategen købe aktier lige nu


Hvis du overvejer at købe aktier, bør du lede et bestemt sted i aktiemarkedet, lyder det fra Nordea.

Det kan være en fordel at købe sundhedsaktier på det her tidspunkt, vurderer bankens senior investeringsstrateg, Simon Kristiansen.

»Hvis jeg skulle pege på et område, hvor jeg henover vinteren skulle finde aktier, så ville det være i medicinalsektoren,« udtaler Simon Kristiansen.

Det er en del af aktiemarkedet, hvor man finder selskaber som UnitedHealth Group, Johnson & Johnson, Eli Lilly, Pfizer og Novo Nordisk

Læs også: Det mener analytikerne om UnitedHealth-aktien

Det er en del af aktiemarkedet, som den nordiske storbank har en overvægt-anbefaling på. Banken mener med andre ord, at sundhedsaktierne gerne må fylde mere end normalt i porteføljen.

Når du investerer i sundhedssektoren, køber du dig ind i en »defensiv light«-sektor, lyder begrundelsen. Det er en fordel, fordi der er så stor usikkerhed om, hvor økonomien og aktiemarkedet er på vej hen. Sundhedsaktierne kan være med til at beskytte din porteføje mod den usikkerhed, forklarer Simon Kristiansen.

Læs også: Så stort potentiale ser analytikerne i Johnson & Johnson-aktien

Hvordan ville du købe dig ind i den sektor?
»For langt de fleste investorer giver det mening at købe en aktiefond, der fokuserer på sundhedsaktier,« udtaler Nordea-strategen.

En aktiefond består af forskellige selskaber, der kan købes og sælges som én aktie. Når du køber en aktiefond, får du en lille bid af hvert selskab. Du beskytter dig mod, at en af aktierne styrtdykker, men du får omvendt mindre ud af højdespringeren. Der er dog en anden fordel ved at eksponere sig bredt ind i den del af aktiemarkedet, forklarer Simon Kristiansen.

Læs også: Danske Bank: Disse aktier er billige - begynd at købe op

»Du får en defensiv komponent i form af medicinalselskaberne, der laver medicin. Den har du jo brug for, selv om der er nedgang i økonomien, men du får også en væksteksponering i form af biotekselskaberne,« udtaler han.

Investorer kommer ifølge ham til at nyde godt af, at sundhedssektoren er understøttet af en række langsigtede trends. Det omfatter blandt andet en stigende middelklasse i Asien.

Læs også: Børshus: 10 billige udbytteaktier til din portefølje

»I takt med at man får flere penge, begynder man at fokusere mere på ens sundhed,« pointerer Simon Kristiansen.

Sundhedssektoren nyder desuden godt af, at vi bliver ældre og ældre, fordi en aldrende befolkning også har brug for hjælp til sundheden fremadrettet.

Læs også: Danske Bank: Det er en god grund til at sælge dine taberaktier

Læs også: Milliardforvalter om smertefuldt aktieår: Du skal være forberedt på kraftige stigninger