Henter kommentarer

Nordea: Det bliver dagens vigtigste begivenhed


Dagens vigtigste begivenhed bliver nye tal fra jobmarkedet i USA.

Det påpeger Nordeas chefanalytiker, Jan Størup Nielsen, i en kommentar om jobrapporten, der afslører udviklingen i USA i august.

Investorerne holder vejret forud for arbejdsmarkedsrapporten fra USA, fordi tallene kan sige noget om, hvor kraftigt den amerikanske centralbank er nødt til at hæve renterne for at bremse det amerikanske jobmarked. Det buldrer frem, men det sker samtidig med, at inflationen er tårnhøj.

Læs også: Har spottet 30 mulige aktieguldfugle - 'alle vil gerne finde den slags selskaber'

Det har fået den amerikanske centralbank - Federal Reserve - til at kastet sig ind i en indædt kamp for at få kontrol med inflationen.

Inflationen er så høj, at det har sendt Federal Reserve ud på en svær balancegang.

Centralbankerne vil stække inflationen ved at hæve renterne, så økonomien ikke overopheder. Det sker dog ud fra et ønske om at tvinge inflationen ned samtidig med, at den høje beskæftigelse bevares.

Det er en svær øvelse, for risikoen er, at centralbanken sender verdens største og vigtigste økonomi ud i en recession for at komme inflationen til livs.

Det er ifølge Nordea ventet, at arbejdsløsheden vil forblive uændret på 3,5 pct., mens beskæftigelsen ventes at være steget med omkring 300.000 personer i august. Til sammenligning voksede beskæftigelsen i juli med hele 528.000 personer.

Læs også: Milliardforvalter: Derfor har vi solgt Bavarian-aktier

Læs også: Kina-aktie i kæmpefald i USA efter uforklarlig 130-dobling