Der er blevet solgt ud af Bavarian Nordic-aktierne.
Det oplyser Artha Kapitalforvaltning i en kommentar om det danske C25-selskab, der har specialiseret sig i udvikling og produktion af vacciner.
Bavarian-aktien har oplevet nogle voldsomme udsving i løbet af de seneste tre måneder. I den periode er aktien samlet set steget næsten 36 pct. De sidste fire uger er Bavarian-aktien dog faldet med 34 pct.
Læs også: Han blev kendt for at spotte finansielle bobler. Nu ser han en ny
»Aktien har fortsat masser af potentiale, men værdiansættelsen skal også følge med (man skal kunne regne den hjem),« lyder det i en kommentar fra Lars Hytting, der er chef for aktiehandlen hos formueforvalteren.
»Det kunne vi ikke i fra kurs 360 og op, hvorfor vores store overvægt blev afhændet i spændet 360-400. Et par lidt dårlige nyheder og så går gassen af, det er set så mange gange før,« uddyber han.
Artha Kapitalforvaltning forvalter omkring 17 mia. kr. Den professionelle investor har specialiseret sig i nordiske og danske aktier.
Læs også: Ser stort potentiale i Bavarian-aktien: Kursfaldene er for kraftige
Læs også: Bavarian-analytiker: Her er selskabets tre guldhåb