Henter kommentarer

Nordea: Du skal stadig have mest af det her i porteføljen


Der er stadig grund til at have flest defensive aktier i porteføljen.

Det vurderer Nordeas senior investeringsstrateg, Simon Kristiansen med henvisning til torsdagens inflationstal. De amerikanske forbrugerpriser steg 6,5 pct. i december sammenlignet med december sidste år.

Det er for ham at se ikke den store positive overraskelse, som man ellers kunne have håbet på, og det er ikke nok til at få Nordea til at ændre holdning til, hvilke aktier der er bedst at have i porteføljen.

»For at vi skal se en markant og vedvarende sektor-rotation skal der mere til,« udtaler Simon Kristiansen.

Læs også: Aktiechef til investorer: Tag gevinst hjem

Inflationen er faldende, men det overrasker næppe nogen. Spørgsmålet er imidlertid, hvor hurtigt inflationen kommer tilbage til målsætningen og hvilke dele af inflationen der vil være 'stædig høj', forklarer han.

»Jeg tror, at det vil tage lidt tid og der kan være negative overraskelser, inden vi når så langt. Derfor ligger vi stadig med en defensiv sektorallokering,« foudtaler han.

Nordea har en lille defensiv tilt, oplyser Nordea-strategen. Banken anbefaler sine kunder at have flere medicinalaktier i porteføljen end ellers samt færre aktier inden for sektoren kommunikationsservice, end man typisk ville have. Det er ifølge Simon Kristiansen for at illustrere, at udviklingen på markedet godt kan blive værre, før det bliver bedre.

Læs også: Boliglånet vi aldrig taler om, er måske det bedste i verden

Læs også: Nu bliver det attraktivt, hvis du arbejder længere