Investorer bør omstille sig til aktieåret 2022, hvor der kommer langt flere udsving.
Det vurderer Nordeas senior investeringsstrateg Simon Kristiansen fra bankens Asset & Wealth Management i en kommentar mandag. Udmeldingen skal ses i lyset af, at en lang række aktier er faldet kraftig tilbage med udsigten til rentestigninger.
Læs også: Smertefulde fald skjuler sig under overfladen
»Som investor skal man omstille sig til, at 2022 bliver mere volatilt og med større periodiske fald end i 2021,« lyder det fra Simon Kristiansen.
Rentestigningerne har især ramt spekulative teknologiaktier, der også omtales som 'spec-tech'. Det er virksomheder, som ifølge strategen er karakteriserede ved ikke at være profitable, have spekulativ indtjening, og have høj værdisætning.
Læs også: Analytiker ser milliardregn på vej - tror C25-selskab vil forgylde aktionærer
Vækstaktierne er imidlertid også blevet ramt af rentefrygten, og netop den gruppe aktier er det danske C25-indeks synonymt med. Derfor har vi også set et langt større fald, siden aktieåret blev skudt i gang sammenlignet med eksempelvis det bredere europæiske aktieindeks, Stoxx600.
»Frasalget er forværret af, at det danske indeks er meget koncentreret,« forklarer han.
De 10 største aktier udgør ifølge over 75 pct. af C25-indekset målt på markedsværdien. Indekset er samtidig mindre likvidt end for eksempel det amerikanske Nasdaq, som også er proppet med vækstaktier, påpeger han.
Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.
Læs også: Her forventer storbank vild børsfest og nye aktierekorder
Læs også: C25-aktie er raslet ned – strateger tror ikke, at faldet er overstået


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner