Henter kommentarer

Nordnet advarer: Tiderne kan være ved at ændre sig for 3 danske vinder-aktier

Foto: Michael Probst
Vis mere

Der er risiko for, at de supergode tider er forbi for transportaktierne – i hvert fald for nu.

Sådan lyder det fra Nordnets investeringsøkonom Per Hansen om rederimastodonten Maersk, transport- og logistikgiganten DSV samt konkurrenten NTG. De har alle tre vundet på coronakrisen og det kaos i værdikæderne, som stadig hersker.

Siden aktieåret blev skudt i gang i 2020, er DSV-aktien steget 29 procent, Maersk B-aktien er steget 72 procent, mens NTG-aktien er steget knap 64 procent Til sammenligning er det danske C25-indeks steget knap 11 procent Men efter to fænomenale år, kan tingene være ved at ændre sig på transportmarkedet, lyder det i en ny analyse fra finanshuset Stephens.

Læs også: 3 mulige danske aktieguldfugle – strateg fremhæver 'overset' grøn aktie

Af analysen lyder det, at »transportmængderne i USA vil være af en helt anden og meget lavere kaliber fremadrettet. Det betyder ikke, at der ikke vil være varer på lastbilerne, men at der nogenlunde vil være de varer på lastbilerne, som lastbilerne kan transportere og måske lidt mindre,« forklarer Per Hansen.

Danmark er bagefter USA, men investorer skal forberede sig på samme udvikling, mener investeringsøkonomen.

Læs også: Penneo-boss: Vi bliver meget mere værd

»Der vil stadig være en del at køre med, men ikke den overefterspørgsel, som drev fragtraterne til himmelflugt og indtjeningen hos blandt andet Maersk til et uholdbart langsigtet højt niveau,« forklarer Per Hansen og tilføjer:

»Investorerne bør ikke blive meget overraskede over, hvis fragtraterne falder. Noget kan blive afbødet af nogle af de længere kontrakter, som selskaberne har indgået. Investorerne vil dog ikke nødvendigvis have alle de nuancer med i deres overvejelser, og vil indstille sig på hvad lavere sportpriser kan tænkes at betyde for indtjeningen og ikke mindst aktiekurserne.«

Læs også: Sydbank forudser 'brutal' tid – og peger på vinder-aktierne

Læs også: Pensionsgigant har opløftende melding til dig med danske aktier