Henter kommentarer

Nordnet: Zealand Pharma kan ende i C25


Zealand Pharma kan blive et C25-selskab.

Det vurderer investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen. Han mener dog ikke, at medicinalselskabet kommer til at indtræde ske i den kommende revision, men måske i anden revision i 2023 af det danske C25-indeks.

»Zealand Pharma har haft en bemærkelsesværdig kursstigning og udvikling i markedsværdien. Det gør ikke selskabet til et OMX C25-selskab her og nu og ved den næste halvårlige revision, men Zealand Pharma er kandidat, hvis den gode udvikling fortsætter samtidig med at udviklingen for nogle af de selskaber, som ligger »tættest på«, ikke ændrer sig,« skriver Per Hansen i en kommentar.

Udvælgelsen til det danske hovedindeks sker halvårligt, og processen starter med, at de 35 største selskaber på markedsværdi udtages til en bruttogruppe. Herefter ser man på, hvilke selskabers aktier der blevet handlet mest.

Ved næste revision er det ifølge investeringsøkonomen Netcompany, som er i nedrykningsfare, mens Sydbank banker på som den mest oplagte kandidat.

Sydbanks manglende likviditet i aktien kan dog stå i vejen for bankens indtræden i indekset ifølge Per Hansen.

Læs også: Finanstilsynet advarer mod succeslån

Læs også: 7 gode råd, hvis du er på sommerhusjagt