»Frygten for, hvad der kan komme til at ske efter renteannonceringen er helt ekstrem.«
Sådan lyder det fra Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, i en kommentar onsdag. Det sker forud for, at den amerikanske centralbank onsdag aften afslører, hvor meget centralbanken vil hæve renten. Markedet forventer et renteløfte på 0,50 pct., mens et renteløft på 0,75 pct. ikke kan udelukkes.
Frygten for rentestigninger har allerede ført til, at aktierne på indeksniveau i år er faldet 20-30 pct. globalt, og at investorer verden over har »lidt meget store tab,« forklarer han.
Læs også: Spår uhyggeligt kursfald forude
»Inflationen skal bekæmpes og ned, og det kommer den. Midlet er højere renter, som skal tvinge efterspørgslen i gulvet. En USA-recession er ikke målet, men midlet til at få den ned. Det sker formentlig i 2023, men det burde være kendt stof for investorerne.«
Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs forventer, at centralbanken vil hæve renten 0,75 procentpoint. Storbanken forventer samtidig, at Federal Reserve vil hæve renten med 0,75 procentpoint i juli.
De seneste dage har store hedgefonde ifølge Goldman Sachs desuden solgt massivt ud af aktierne. De satser nu på, at aktiemarkedet skal længere ned, lyder det. Det kan du læse mere om i 'Professionelle investorer er ikke i tvivl: Øger sats på kursfald aggressivt'
Læs også: Amerikanske aktier vækker opsigt – det her ser man sjældent
Læs også: 13 mulige aktieguldfugle: Ekspert spår dette bliver gigantisk i fremtiden
