Henter kommentarer

13 mulige aktieguldfugle: Ekspert spår dette bliver gigantisk i fremtiden

Facebook hyrer massevis af ingeniører i Europa til at arbejde på metaverse, mens videospilvirksomheder skitserer deres langsigtede visioner for, hvad nogle betragter som den næste store ting på internettet. Grundlæggende er metaverse en verden af ​​endeløse, indbyrdes forbundne virtuelle fællesskaber, hvor folk kan mødes, arbejde og lege. Du kan tage til en virtuel koncert, tage en tur online og prøve digitalt tøj. Men teknologivirksomheder skal stadig finde ud af, hvordan de forbinder deres online platforme (genrefoto).
Facebook hyrer massevis af ingeniører i Europa til at arbejde på metaverse, mens videospilvirksomheder skitserer deres langsigtede visioner for, hvad nogle betragter som den næste store ting på internettet. Grundlæggende er metaverse en verden af ​​endeløse, indbyrdes forbundne virtuelle fællesskaber, hvor folk kan mødes, arbejde og lege. Du kan tage til en virtuel koncert, tage en tur online og prøve digitalt tøj. Men teknologivirksomheder skal stadig finde ud af, hvordan de forbinder deres online platforme (genrefoto). Foto: Antonio Calanni
Vis mere

Fænomenet metaverse bliver en gigantisk forretning. Derfor kan der være penge at tjene, hvis du investerer i de rigtige teknologiaktier.

Det vurderer Bent Dalager, der kommer fra KPMG, et af de førende, internationale konsulenthuse i København. Han påpeger, at en lang række selskaber allerede er ved at fokusere på fænomenet metaverse. Det dækker over en virtuel verden, som brugere kan træde ind i, og hvor man kan mødes og agere med andre brugere.

»Vi er ikke aktieinvestorer, men vi kan sige noget om, hvilke teknologier der bliver dominerende fremover,« udtaler han.

Læs også: Ekspert: Tag metaverse alvorligt - du kan måske tjene penge på det

Hvis man sidder som investor, skal man begynde at tænke på, hvilke selskaber der kan være på vej ind på metaverse-området, mener Bent Dalager, der leder KPMG NewTech.

Han henviser til, at der både vil være selskaber, der leverer fysisk udstyr – for eksempel briller eller hardware som grafikkort – til metaverse, men naturligvis også selskaber, der udvikler metaverse-software.

Læs også: Saxo Bank-direktør: Pas på handelsknappen

Nedenfor ses en liste over selskaber, hvor metaverse er inde på radaren eller som spås at kunne spille en rolle i fænomenet.

  1. Alphabet
  2. Apple
  3. Autodesk
  4. Matterport
  5. Meta Platforms
  6. Microsoft
  7. Nintendo
  8. Nvidia
  9. Roblox
  10. Unity Software
  11. Snap
  12. Sony

Der er stor forskel på, hvor stor en del af selskabernes forretning, der er eksponeret mod metaverse. Selskaberne kan derfor i varierende grad give eksponering mod metaverse.

»Det er ligesom med guldfeberen i Californien. Du skal overveje, om du vil gå efter dem, der finder guldet, eller om du vil satse på dem, der sælger spader og sier, så det er muligt at gøre dig et guldfund,« udtaler han og tilføjer:

»Jeg ville se på, hvor vigtigt det er for selskabet at skabe en digital virksomhed. For det øjeblik, hvor det ruller og bliver større, så bliver det virkelig betydende for det selskab,« udtaler han.

Læs også: Jyske Bank mener, investorerne begår en fejl nu

Bent Dalager understreger, at det gælder om at indregne en tidshorisont for ens metaverse-investeringer.

»Hvis din tidshorisont kun er 12 måneder, så er det ikke sikkert, at din metaverse-investering giver gevinst,« udtaler han.

Læs også: Aktier sat 15 år tilbage

Bent Dalager fremhæver, at det ikke kun er børsnoterede selskaber, der er begyndt at fokusere på metaverse. Det ser man også blandt unoterede selskaber som for eksempel Epic Games eller Niantic, hvor vi for nylig så RTFKT blive købt af sportsmastodonten Nike.

Sådanne specialiserede selskaber har høj eksponering mod metaverse. For RTFKT var det 100 pct., tilføjer Bent Dalager.

Bent Dalager har tidligere sat ord på potentialet i metaverse. Det kan du læse mere om i artiklen 'Ekspert: Tag metaverse alvorligt – du kan måske tjene penge på det'

Læs også: Nu er det slut: Dansk bank skrotter negative renter

Læs også: Selskabet bag LEGO investerer milliarder i spilgigant