Henter kommentarer

Nordnet: Her er 8 årsager til Vestas' store nedtur


Siden 2020 blev til 2021 er det gået gevaldigt ned ad bakke for aktien i den grønne gigant Vestas.

I løbet af sidste år gik Vestas til vejrs med mere end 121 pct., men historien i år er en helt anden. Siden årsskiftet har aktien tabt pusten med næsten 25 pct.

Årsagerne er mange, hvis man spørger Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, der har ridset otte grunde til det store kursfald op.

  1. »Vestas er en ”aktiedarlig”. Den befinder sig i mange porteføljer og i hvert fald i næsten alle de som investerer efter grøn omstilling. Investorerne HAR købt og den marginale køber mangler.«
  2. »Første kvartalsregnskab var ikke fremragende, selv om den frygtede nedjustering udeblev. Alligevel har investorerne måske en frygt for at risikoen for at 2021 kan blive skuffende og byde på en negativ præcisering senere.«
    Læs mere om regnskabet her.
  3. »Råvareomkostningerne kan blive en udfordring for helåret. Kan Vestas i det fulde omfang, som de regner med og har guidet efter, sende stigningerne videre til kunderne i et konkurrencepræget marked.«
  4. »Alle mærker stigende transportomkostninger. Kan det blive en kortsigtet udfordring for Vestas
  5. »Gamesa har senest ”udtalt”, at de teknologisk haler ind på Vestas. Ikke mindst på havvind.«
  6. »Den grønne hype er aftaget betydeligt. Det kan også have ramt Vestas
  7. »Selvom Vestas’ vægtning i BlackRock Clean Energy ETF er steget (sammen med Ørsted i øvrigt), har det ikke været nogen positiv kurstrigger. Det vidner lidt om ”grøn investeringstræthed”.«
  8. »Der er formentlig også en stigning fokus på prisfastsættelse. På trods af en 25 pct. nedtur, kan Vestas ikke ligefrem siges at være billig. Konsensus er for en indtjening på 0,80 EUR i 2021 (6,00 DKK) og lidt mere end DKK 7,5 for næste år. Det er lige i underkanten af 29x forventningerne for 2022. Det er billigere end det har været, men kan ikke siges at været et ”investeringsfund til prisen”, når og hvis fokus kun er på prisfastsættelsen.«

Vestas er ikke den eneste store grønne aktie, der har været ramt af modvind. Også Ørsted, der havde en lang kursfest i 2020, kæmper for at holde sig oppe.

Da kursen var på sit højeste i 2020, skulle man af med 1350 kr. for at blive aktionær i selskabet. Onsdag morgen før dagens handel er skudt i gang koster en Ørsted-aktie 868,40 kr.

Læs også: Lau Svenssen om stigende inflation: Er det startpenge eller repricing hos leverandørerne?

Læs også: Medie: Jeff Bezos, Elon Musk og Warren Buffett betaler næsten ikke skat