Henter kommentarer

Nordnet om Jyske Bank-købet: Det her overrasker


Der er flere ting, der overrasker, efter Jyske Bank har købt Handelsbankens forretning i Danmark.

Det mener Nordnets investeringsøkonom Per Hansen, efter det står klart, at Jyske Bank betaler for den bogførte egenkapital samt 3 mia. i goodwill. Du kan læse mere om handlen her.

Læs også: Ekspert efter massiv tech-nedtur: Langsigtede investorer kan købe guld billigt

Investorer havde på forhånd været nervøse for, om prisen ville være for høj og om Jyske Bank ville udstede nye aktier for at betale for købet, bemærker han. Investorerne har ifølge ham også været nervøse for, om Jyske Bank ville ende med at hænge på regningen for Handelsbankens datacentral.

Per Hansen fremhæver, at Jyske Bank finansierer handlen ved obligationsudstedelse og brug af reserver i stedet for at udstede nye aktier. Han gider samtidig mærke i, at Jyske Bank forventer synergier for 300 mio.

»Synergierne på 300 mio. virker lidt lavt og skuffende, men de andre faktorer er formildende omstændigheder. Investorerne vil formentlig især drage et lettelsens suk over, at kapitaludvidelsen ikke blev til noget. Prisen er lidt lavere end frygtet, fordi Handelsbanken overtager cirka 1 mia. i omkostninger til at komme ud af BEC aftalen. Det afgørende er dog, at der ikke kommer en aktiekapitaludvidelse. Også selvom JB investorerne formentlig må indstille sig på, at store aktietilbagekøb ikke vender tilbage formentlig før 2024,« lyder det fra Per Hansen.

Læs også: Ser tidligere og dybere recession

Læs også: Chefstrateg: Derfor vil aktierne måske ikke falde meget mere