Det bliver nemmere for investorer at investere i bitcoin, efter en ny bitcoin-ETF er kommet til.
Det vurderer Nordnets investeringsøkonom Per Hansen, ifølge Finans. Det sker med henvisning til, at det amerikanske myndigheder for nylig har sagt god for en ETF-fond, ProShares Bitcoin Strategy ETF, der følger prisen på bitcoin.
Typisk købes bitcoin og andre krytpvalutaer via bestemte platforme, hvor det kræver, at du enten har en digital wallet eller en særlig form for adgangsnøgle. Faren er imidlertid, at investorer er udsatte i forhold til at få stjålet værdierne.
»Jeg tror, at flere nu vil overveje at købe bitcoin. Det blåstempler og afmystificerer kryptovaluta for nogle investorer, fordi det er mere gennemskueligt, udtaler han,« ifølge Finans.
En af dem, der er enige i den udlægning, er Mikkel Gross-Nielsen. Han er medstifter og administrerende direktør i Danmarks første kryptofond med base i Danmark, GL21 CAPITAL.
»For hele markedet er det super godt, det er en blåstempling, og det er positivt i forhold til masseadoption,« har han tidligere udtalt til Euroinvestor.
Det kan du læse mere om her. Her kan du også læse om, at ETF'ens underliggende aktiv er baseret på futures-kontrakter bundet op på bitcoin, ikke selve bitcoinkursen, og derfor kan man som investor opleve, at kursen på etf'en kan afvige fra den reelle bitcoinkurs.
Du kan også høre mere i Millionærklubben-podcasten, hvor han forleden satte ord på udviklingen, her.
Læs også: Priserne vil stige, stige, stige
Se listen: Her er verdens rigeste

