Der kan meget vel gå noget tid, før Tyskland får sin nye regering og en afløser til kansler Angela Merkel. Det vil dog næppe have stor betydning for investorerne.
Det skriver Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet, i et notat.
Stemmerne er talt op i Tyskland, hvor det socialdemokratiske parti SPD endte med flest. Også de grønne gik frem, mens kristendemokraterne CDU fik et dårligt valg.
Ifølge nyhedsbureauet dpa er SPD løbet med 25,7 pct. af stemmerne, mens CDU har fået 24,1 pct.
Stemmefordelingen betyder, at en koalition mellem partierne er i vente. Det er imidlertid ikke en nyhed, da "tyskerne har en lang traditioner for flertalsregeringer".
Per Hansen udelukker i første omgang et samarbejde mellem SPD, de grønne og Die Linke.
Det er godt nyt for investorerne, skriver Per Hansen, der venter, at den økonomiske politik mere eller mindre ligger fast, og at der altså er tale om et "non-event" i udformningen af den nye tyske regering.
Mest sandsynligt bliver det, at SPD, Die Grünen og FDP indgår et samarbejde, fremgår det.
- Investorerne tager det mandag morgen overvejende med ro, og det er helt naturligt, afslutter investeringsøkonomen.
Læs også: Simon Richard Nielsen: Det her er den sjoveste og absolut farligste måde at investere på
Læs også: Strateg advarer: Danske investorer risikerer aktielussing
.\˙ MarketWire