Har du lyst til at spekulere som de store pensionskasser og hedgefonde, så er det nuværende aktiemarked med store daglige udsving perfekt til shorthandel. Det går hurtigt. Det er sjovt. Og det er hamrende risikabelt.
Større daglige udsving på aktiemarkedet er tilbage, og det giver gyldne muligheder for de mest spilleglade investorer. Simple produkter til private investorer gør det nemt at foretage gearede investeringer. Porteføljen bliver ligeså spændende som en thriller. Men det her er virkelighed – og det kan være dødsensfarligt.
Med de urolige markeder in mente, vil jeg derfor se lidt nærmere på mulighederne for private investorer for at lave deres egen hedgefond, der ville gøre selv Gordon Gekko misundelig. Og endelig et par helt nødvendige tips, som man for Guds skyld aldrig må glemme.
Læs også: Strateg advarer: Danske investorer risikerer aktielussing
Der gik ikke lang tid fra, at mennesket opfandt aktieinvestering til, at mennesket også opfandt muligheden for også at tjene penge, når aktierne falder. Hvis man tilmed handler for lånte penge, kan det gå hurtigt med at score den helt store gevinst. Men ak, ja. Så er der lige det med, at afkast og risiko går hånd i hånd.
Fortsætter uroen og nedturen kan vi alligevel være ret sikre på, at banker og børsmæglere vil markedsføre de højoktane investeringsprodukter med de store muligheder. Især de velhavende og mest aktive kunder er målgruppen. Men alle kan i princippet være med på en hurtig tur i karrusellen.
Først lidt om at tjene penge på faldende aktier. Manøvren kaldes for at »shorte«. Man går kort i markedet. Udtrykket giver mere mening på engelsk, hvor det at være for eksempel »short« i toiletpapir er daglig tale for, at man mangler toiletpapir. Når man shorter aktier, mangler du den rent faktisk også. Aktien er ikke længere din.
En succesfuld shorthandel består nemlig af flere led:
1. Man låner en aktie af en langsigtet investor.
2. Aktien sælges straks på markedet.
3. Kursen på aktien falder.
4. Aktien købes tilbage – nu til en lavere kurs.
5. Aktien afleveres tilbage til den langsigtede investor.
6. Gevinsten er forskellen på salgs- og købskursen fratrukket et gebyr eller rente til den langsigtede investor som tak for lån.
Alle disse trin er i dag pakket nemt og simpelt ind i investeringsprodukter, der er lige så enkle at handle med et par klik på musen, som var det en aktie. Produkterne kaldes for ETN-certifikater eller retteligt exchange traded notes.
Certifikaterne kan både handles som »lange« og »korte« positioner. De optræder på din handelsplatform med navne som »bull« eller »bear«, hvor bull naturligvis henviser til bull-markedet – et opadgående marked – og bear til bear-markedet, hvor vi er i en nedadgående tendens. Køber man et bear-certifikat er man altså short – og det her man tjener penge på faldende kurser.
Tre helt afgørende faldgruber.
Det første, man skal gøre sig klart, er, at der ikke er en grænse for det samlede tab på en shorthandel. Den ultimative tabsrisiko ved at købe en aktie er, hvis virksomheden går konkurs. Kursen er her nul. Færdig. Bum. Du er ude. Når man er short, taber man penge, så længe kursen stiger. Teoretisk set er der derfor ingen øvre grænse for tabsrisikoen. Heri er årsagen til, at det i januar i år lykkedes et kollektiv af private investorer at tilføre store Wall Street-hedgefonde faretruende store tab, fordi de havde shortpositioner i GameStop-aktier.
For det andet skal man være opmærksom på, at certifikaterne har en indbygget gearing. Med et klik med musen er der derfor automatisk investeret for lånte penge. Det er her, at det bliver rigtig spændende, og måske lidt for spændende. Certifikaterne har navne som for eksempel »BULL OMXC25 X5« – X5 er gearingen, hvilket betyder, at en investering på 10.000 kroner reelt er en investering svarende til 50.000 på markedet. I dette konkrete eksempel bliver en stigning på to procent i det toneangivende danske C25-indeks til et afkast på ti procent. Ikke dårligt. Går det bare en anelse den gale vej, er tabet tilsvarende større.
Et bullcertifikat med en gearing på 20 betyder, at et kursfald bare fem procent gør din position værdiløs.
For det tredje skal man huske, at gearingen også betyder, at det underliggende aktiv – i dette tilfælde C25-indekset – faktisk ikke helt følger udviklingen i certifikatet. Inde i maskineriet foregår der en lånefinansiering. Finansieringsomkostninger er den stensikre afkastdræber over tid i alle gearede produkter.
Finanstilsynet advarede for et par år siden mod netop disse renter, der kan være svære at få øje på. Tilsynet havde observeret, at mange private investorer brugte certifikaterne helt forkert, nemlig ved at holde på certifikaterne alt for længe.
Omsætningen i certifikater nåede svimlende 18 milliarder kroner sidste år. Omfanget er så stort, at vi nok er langt ud over, hvad bankerne ellers officielt rådgiver deres kunder til at gøre med certifikater.
I den bedste af alle verdener giver de nemlig mulighed for velhavere, der på den måde kan udligne udsving i porteføljen over tid. Hvis man vel at mærke er dygtig. For hvis man bruger certifikater »rigtigt«, er det ikke meget anderledes end den måde, som når de store pensionskasser benytter sig af en række forskellige instrumenter som futureskontrakter og optioner til at afdække risikoen.
Om man vil agere pensionskasse eller hedgefond står enhver frit for. Men mere end noget andet sted i porteføljen skal man huske stop loss-funktionen. Det går lynende hurtigt. Det er sjovt. Og det er hamrende risikabelt.
Læs også: Morten Springborg: Tid i markedet er vigtigere end markedstiming
Læs også: Lau Svenssen om interessant råvare-aktie: Den høje udbyttebetaling er en glimrende egenskab
