»Der er rigtig god grund til kortsigtet at være nervøs for aktiekursudviklingen for transportaktier.«
Det vurderer Nordnets investeringsøkonom Per Hansen fredag morgen. I en kommentar hæfter han sig ved, at en lang række transportaktier - herunder DSV- og Mærsk-aktierne - er dykket markant.
»De seneste år har det været ekstremt attraktivt at være investeret i selskaber som kunne transportere varer rundt i verden. Nu vender den udvikling – siger aktieinvestorerne i hvert fald,«
Læs også: Tag det alvorligt - du kan måske tjene penge på det
Det skyldes en cocktail bestående af flere ting, mener investeringsøkonomen.
For det første er der en normalisering i online-offline handlen, hvor genåbningerne af samfundet har betydet, at der sælges lidt mere i butikkerne og lidt mindre online, forklarer han.
Læs også: Nye store aktiefald truer: 'Aktivmarkederne gennemgår tektoniske forandringer'
For det andet er der en ændring i forbrugssammensætningen mellem produkter og så services. Under coronanedlukningerne var det ikke muligt at flyve, at komme til fodboldkampe, eller på restaurant. Derfor blev pengene lidt forsimplet brugt på fladskærme og brødristerne, forklarer han. De skulle transporteres, hvilket sikrede transportselskaberne kronede dage.
For det tredje er der risikoen for en recession. Det vil ramme priserne på transportydelser, der for ham at se ikke kun vil falde meget, men meget drastisk. Det vil være til et niveau, der flugter med, at det er blevet dyrere at få transporteret varer på grund af høje brændstofpriser, forklarer han.
»Hvis det sker kan de kommende 3-6 måneder bliver en aktiegyser for nogle af de selskaber som er følsomme overfor udviklingen. Aktiekurserne har i et vist omfang taget udgangspunkt i det scenarie og sædvanen tro været 4-6 måneder ”tidligt” ude.«
Spørgsmålet er for ham at se, hvor markant udviklingen kommer til at blive.
Læs også: Chefstrateg ser lys i recessions-mørket
Læs også: Anbefaler svensk gaming-aktie – 'Der hersker ingen tvivl'

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner