Henter kommentarer

Novo Nordisk-topchef er slet ikke færdig


Det stormer frem i Novo Nordisk.

Faktisk i så højt et tempo, at de allerede har nået de strategiske målsætninger for 2025, og nu skal i gang med at opstille nye strategiske ambitioner frem mod 2030. Det skriver Finans.

Men på trods af den flotte fremgang og det høje tempo, så lyder det fra topchef i Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, at han ikke stopper foreløbig.

»Ligesom jeg og min generation af koncerndirektion fik overleveret semaglutid, vil jeg selvfølgelig også gerne sørge for, at den næste generation af ledelse, som skal lede virksomheden 10 plus år efter skifte, har det samme udgangspunkt,« siger han til Finans.

Læs også: Kom med ind bag kulissen: Birthe arbejdede for Novo Nordisk i 35 år

Størrelsen på Novo Nordisk er eksploderet over det seneste års tid. 

I sidste uge var Novo Nordisk endda vokset sig mere værd end elbilproducenten Tesla. Det skyldes, at mens Novo Nordisks-aktien er blevet sendt på himmelflugt, så er Tesla-aktien sendt ud i et brutalt kursfald.

I sidste uge tog Novo-aktien endnu et markant hop opad, da medicinalgiganten kunne præsentere positive resultater fra noget fedmemedicin, de har under udvikling.

Dette skete under en kapitalmarkedsopdatering for investorerne, hvor ledelsen fortalte om en potentiel pille mod vægttab - (INV-347) - som i et dyreforsøg på mus har vist vægttab på over 30 pct.

Derudover præsenterede Novo også data fra et tidligt studie af vægttabsmidlet Amycretin, der viser et vægttab på 13,1 pct. efter 12 uger.

Læs også: Så stor er Novo Nordisk sammenlignet med resten af det danske aktiemarked