I mange år har det været næsten lige så forudsigeligt som tidevandet, hvilke kommuner der toppede listen over de største prisstigninger på sommerhuse. Navne som Odsherred, Halsnæs, Helsingør og Bornholm gik igen, når opgørelserne blev gjort op.
Men det billede er ikke længere helt så klart. I de seneste opgørelser er det nemlig Lolland, der løber med opmærksomheden. Ser man på den procentvise udvikling i kvadratmeterpriserne – baseret på Finans Danmarks boligmarkedsstatistik – topper Lolland listen som prisraket både over de seneste tre år og de seneste fem år.
Over de seneste tre år er sommerhuspriserne i Lolland Kommune steget med 28 pct., og over fem år er stigningen på hele 63 pct. Til sammenligning er priserne på landsplan steget med henholdsvis 9 pct. og 35 pct. i samme periode – og kigger vi mod Nordsjælland, hvor nogle af landets dyreste sommerhuse ligger, er prisudviklingen nogenlunde den samme som på landsplan. Der er med andre ord kommet en ny spiller på banen.
Læs også: Prisen på sommerhuse når hidtil usete højder
En prisraket fra lav højde
Det er dog vigtigt at forstå, hvad der ligger bag udviklingen. For selv om Lolland topper vækstlisten, betyder det ikke, at kommunen pludselig er blevet Danmarks mest eftertragtede sommerhusområde. En væsentlig del af forklaringen skal findes i udgangspunktet.
Lolland har nemlig i mange år været blandt de billigste steder i landet at købe sommerhus. Samtidig var det også en af de kommuner, hvor boligboblen og finanskrisen satte de dybeste spor. Fra toppen i 2007 til bunden i 2016 faldt sommerhuspriserne på Lolland med knapt 50 pct., mens faldet fra top til bund på landsplan var omkring 26 pct.
Det efterlod et marked med et markant lavere prisniveau – og dermed også et større potentiale for procentvise stigninger. For når udgangspunktet er lavt, skal der ganske enkelt mindre til i kroner og øre, før det slår kraftigt igennem i procent. En del af prisfesten på Lolland er derfor i virkeligheden en rekyleffekt efter en lang periode med svag udvikling.
Køberne rykker – og geografi betyder mindre
En anden forklaring skal findes i ændret køberadfærd. Sommerhusmarkedet fik et markant løft under og efter corona-årene, hvor flere danskere fik øjnene op for værdien af et fristed tæt på naturen. Samtidig har de kraftige prisstigninger i de klassiske områder gjort det sværere at komme ind på markedet.
Læs også: Jyske Bank om dansk gigant: Nu er det tid til at købe op
Det har skubbet køberne længere ud på landkortet. Hvor mange købere fra Hovedstaden tidligere kiggede mod Nordsjælland eller Odsherred, er flere begyndt at søge mod områder, hvor man får mere for pengene. Her står Lolland stærkt med netop det, mange sommerhuskøbere efterspørger: ro, natur, kystlinje og relativt lave priser.
Femern-effekten: forventninger driver markedet
Det er samtidig svært at komme uden om Femern Bælt-forbindelsen. Den kommende tunnel mellem Rødby og Puttgarden – som efter planen åbner i 2029 – er ikke bare et infrastrukturelt projekt. Det er også en fortælling om fremtiden.
Kortere rejsetid til Tyskland forventes nemlig at øge interessen fra tyske turister. Og jo bedre mulighed, der er for udlejning, jo mere er sommerhusene værd. Åbningen af den kommende tunnel er derfor også med til at understøtte prisudviklingen.
Stadig langt til toppen
På trods af de markante prisstigninger er Lolland fortsat blandt landets billigste sommerhuskommuner. Et sommerhus på omkring 80 kvadratmeter kan i dag fås for omkring 1,3 mio. kr. i Lolland Kommune, mens prisen til sammenligning ligger på ca. 1,8 mio. kr. på landsplan og på 3,6 mio. kr. i Helsingør, der er landets dyreste kommune.
Der er altså stadig et betydeligt spænd mellem sommerhusprisrene på Lolland og øvrige dele af landet, og jeg bliver derfor ikke overrasket, hvis den i øjeblikket store interesse for de lollandske sommerhuse fortsætter i de kommende år. Vi har ganske enkelt med et område at gøre, hvor man stadig får rigtigt meget hus for pengene.
Denne kommentar er skrevet af Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.
Læs også: Brandvarm chipkæmpe forudser rekordhøj indtjening
Læs også: Guldet er på vild rutsjetur: Det tror chefstrateg, der sker nu
Millionærklubben Eksklusiv: Fremtiden er teknologisk - sådan investerer du ind i den
Jungletrommerne har lydt længe, og det er næppe nogen nyhed: Kunstig intelligens og nye, teknologiske landvindinger vil fuldstændigt ændre den verden, vi kender af i dag. Men hvad er allerede kendte faktorer, og hvad er fri fantasi?
De ret så store spørgsmål sætter Millionærklubben til debat til dette eksklusiv-arrangement onsdag den 22. april i et helhjertet forsøg på at vurdere, hvordan man investerer ind i en fremtid, ingen kender.
I løbet af aftenen bliver du klogere på de største tendenser inden for kunstig intelligens, og du får eksperternes bud på, hvad der investeringsmæssigt er "hot or not".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Bent Dalager, Innovation Lead & Partner hos KPMG,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Christian Jain Kongsted, investor og copytrader hos eToro.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer