Den Internationale Valutafond, IMF, ser en betydelig afmatning i den globale vækst i år sammenlignet med 2021.

Sådan lyder konklusionen i IMF's rapport for juli, hvor vækstprognosen er skruet ned fra den i april.

IMF ser i 2022 nu en bnp-vækst på 3,2 pct. mod 3,6 pct., som valutafonden ventede tilbage i april. I 2021 voksede økonomien globalt med 6,1 pct.

Samtidig oplyser IMF i sin rapport, at risikoen for recession er særligt fremtrædende i 2023, da strammere pengepolitikker verden over ventes at gøre indhug i væksten.

I 2023 ventes den globale bnp at vokse 2,9 pct.

Læs også: EU enige om gasaftale

Den ventede vækst hæmmes af geopolitiske udfordringer, der blandt andet tæller nedlukninger i Kina i et forsøg på at inddæmme smitte med covid-19 og selvfølgelig Ruslands invasion af Ukraine, der har presset særligt energipriserne i vejret.

Det har skubbet til inflationen, der i forvejen var presset op på grund af en tilbagevendende efterspørgsel efter coronapandemien, mens udbuddet har haft svært ved at følge med.

Inflationen ventes i udviklede økonomier at ramme 6,6 pct. i 2022. I april var der ventet en inflation på 5,7 pct.

»Krigen i Ukraine kan føre til et pludseligt stop for europæisk gasimport fra Rusland, skriver IMF i sin rapport. Samtidig skriver valutafonden, at det kan blive svært at tøjle inflationen, hvis beskæftigelsen fortsætter i samme høje niveau, eller hvis forudsætningerne for nuværende prognoser for inflationen ændrer sig.«

IMF nævner, at ubalance i makroøkonomien kan skabe gældskriser for udviklingslande. Også smitteudbrud med covid-19 og nedlukninger kan svække økonomien globalt, lyder forventningen.

I værste fald ser IMF det globale bnp vokse 2,6 pct. i 2022 og 2,0 pct. i 2023.

Læs også: Derfor dykker Vestas

Selv om valutafonden opfordrer regeringerne til at få gjort bugt med den høje inflation, er det ikke uden risici.

»De stigende forbrugerprisers fortsatte pres på levestandarden verden over gør, at tøjlen af inflationen bør være førsteprioritet for lovgiverne,« lyder det i rapporten.

»Strammere pengepolitik vil uundgåeligt have virkelige økonomiske konsekvenser, men at vente vil kun forværre dem,« fortsætter IMF.

Målrettet finansiel støtte til de mest sårbare kan afbøde nogle af de økonomiske konsekvenser. Det er dog IMF's vurdering, at eventuelle hjælpepolitikker vil blive modarbejdet af højere skatter eller lavere offentlige udgifter, da regeringsbudgetterne verden over er pressede efter pandemien.

IMF fremhæver, at de ændrede pengepolitikker vil have en ulige effekt, og at der derfor også bør prioriteres politikker, der afbøder de værste prisforhøjelser på energi og fødevarer, uden at det yderligere puster til den brandvarme inflation.

Sluttelig opfordres der til højere vaccinationsrater for at værne mod nye varianter af covid-19, og så lyder en opfordring til at indgå et internationalt samarbejde for at nedbringe CO2-udledning for at forhindre de værste konsekvenser af klimaforandringerne.

Læs også: Populær aktie sætter forventningerne op

Læs også: Se listen: Her er verdens rigeste mænd

.\˙ MarketWire