Bavarian Nordic har modtaget en ny ordre fra EU.
Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse fra det danske vaccineselskab tirsdag aften.
Ordren til EU’s Myndighed for Kriseberedskab og ‑indsats på Sundhedsområdet (også kendt som HERA) lyder på 175.420 doser af Bavarians vaccine mod mpox, som er den eneste FDA- og EMA-godkendte mpox-vaccine.
Opkøbet sker med henblik på donation til Africa CDC, som er det afrikanske center for infektionsforebyggelse og folkesundhed.
Derudover vil Bavarian selv donere 40.000 doser til HERA med henblik på videre donation til Africa CDC.
Læs også: Rygterne svirrer om Apples nye iPhone
»Mpox spreder sig med en alarmerende hastighed i Afrika, hvilket kalder på yderligere handling fra det internationale samfund. Vi er stolte over at støtte HERAs bidrag til vacciner til regionen og samtidig at kunne offentliggøre yderligere donationer fra Bavarian Nordic,« udtaler Paul Chaplin til meddelelsen, der er administrerende direktør i Bavarian Nordic.
Ordren fra HERA har ingen betydning for selskabets finansielle forventninger for året 2024.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO holder møde senere i dag, hvor de skal beslutte hvorvidt der skaludstedes det højeste alarmniveau vedrørende mpox-udbruddet, som lige nu bevæger sig gennem flere afriskanske lande, skriver nyhedsbureauet AFP ifølge Finwire.
Læs også: Carlsberg opjusterer
Læs også: Chefstrateg: Her ligger et kæmpe problem i aktiemarkedet de kommende år