Henter kommentarer

Nye amerikanske restriktioner rammer flere virksomheder


Nye restriktioner på avanceret teknologi til halvledere kan mærkes i USA.

USAs handelsministerium udstedte den 7. oktober nye regler, som kræver godkendelse af udstyr, der bruges til fremstilling af avancerede mikrochip, som skal eksporteres til Kina, skriver Nikkei Asia.

De nye regler rammer flere amerikanske virksomheder, der lige netop eksporterer udstyr og dele til produktionen af mikrochip.

Applied Materials, en førende leverandør af produktionsudstyr, har nedjusteret deres forventninger til kvartalet.

Læs også: Sådan er det gået El Salvadors kryptoeksperiment

Amerikanske medier har rapporteret, at Lam Research, KLA og andre virksomheder midlertidigt har fået suspenderet deres leverancer af produktionsudstyr og støtte til Yangtze Memory Technologies, en stor kinesisk chipproducent. Derudover er de begyndt at trække personale ud, der er udstationeret hos det  kinesiske firma.

USA har gradvist strammet restriktionerne på Kinas halvleder-produktion. Målet med restriktionerne er, at afskrække Kina fra at udvikle missiler og andre våben ved hjælp af højtydende halvledere ved at stramme reglerne og samtidig styrke den industrielle konkurrenceevne derhjemme.

Det globale salg af halvlederudstyr til Kina forventes at blive 22 mia. dollar i år.

Reguleringen er dog blevet et tveægget sværd, der også trækker omsætningen for flere amerikanske virksomheder med sig ned, og afslører kompleksiteten i omstrukturering af forsyningskæder, der spænder over nationale grænser.

Læs også: Vild melding om globalt forsyningskaos

Læs også: 250.000 danskere står foran rentechok til nytår