Henter kommentarer

Nye sanktioner: Denne vare kan blive dyrere


Nye sanktioner kan sende prisen på diesel op igen.

Det skriver chefråvareanalytiker hos Global Risk Management, Arne Lohmann Rasmussen i en kommentar. Efter et usædvanligt 2022, hvor diesel i perioder var dyrere end benzin, er dieselpriserne igen under benzinpriserne.

Det kan dog snart ændre sig, når det fra 5. februar bliver ulovligt at importere russiske raffinerede olieprodukter såsom diesel. Rusland var Europas største eksterne leverandør af dieselprodukter før invasionen af nabolandet Ukraine.

Læs også: Kinas vækst banket tilbage til 70erne – aktier falder

»Selvom de internationale dieselpriser allerede er høje, så går vi mod usikre tider. Der er bestemt ingen garanti for, at priserne holder sig i ro, som det var tilfældet da råolie-sanktionerne blev gennemført 5. december.  Meget tyder altså på, at diesel igen kan blive dyrere end benzin på standeren,« skriver Arne Lohmanna Rasmussen.

Han vurderer, at prisen på diesel kan ramme den top, som man så i 2022, de kommende måneder.

Læs også: Novo Nordisks guldæg indtager førsteplads

Læs også: 6 teknologier, som bliver større i 2023: 'Der kan man tage pæne gevinster hjem'