Henter kommentarer

Nye tal afslører: Danskerne går bananas i kryptovaluta


Det er ikke kun aktiemarkedet, danskerne har kastet sig over det seneste år. Interessen for at spekulere i kryptovaluta har også været stigende.

Antallet af personer, der handler med kryptovaluta er steget 44 pct., mens handelsaktiviteten med kryptovaluta er gået i vejret med 779 pct. i årets første tre måneder sammenlignet med samme periode sidste år.

Det afslører nye tal fra den digitale udfordrebank Revolut baseret på fintechselskabets 80.000 danske brugere.

Det er hovedsageligt bitcoin-handel, Revolut-brugerne har givet sig i kast med, og stigningen er sket i alle de lande, Revolut opererer i.

»Vi har især set øget interesse for bitcoin, men også fiat-valutaer (valuta udstedt fra en centralbank eller offentlig myndighed. red.) i året første måneder. Siden pandemien startede, er tre gange så mange brugere på globalt plan begyndt at handle kryptovalutaer på vores platform,« lyder det fra kryptochef i Revolut, Edward Cooper, i en pressemeddelelse.

Der findes mere end 1000 forskellige kryptovalutaer, og en af de mest populære er bitcoin. Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj.

Læs også: Gummitræsko går i vejret efter regnskab

Læs også: Elon Musk gør det igen: Tweet sender kryptovaluta i vejret