Økonom: Derfor flyver dansk aktie op


Der er gode penge i at sælge høreapparater, og det går faktisk så godt hos Demant, at man fredag opjusterede sine forventninger til året.
Aktien i den ledende spiller inden for høresundhed er steget med næsten 60 pct. i år, og det er der tre årsager til.
Det skriver Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet.
»Aktiekursen viser den gamle sandhed, at investorerne ikke køber en udfordret virksomhed med lav prisfastsættelse, men hellere og gerne ind i fremdrift og vækst,« skriver han.
Demant har i de seneste år haft en forretning præget af skuffelser, men det ser nu ud til at være vendt ifølge økonomen.
Investorerne har nemlig igen fået øjnene op for, at der kan gemme sig en god investering, og det skyldes følgende tre årsager, skriver Per Hansen:
Investorerne elsker vækst og hader stilstand/tilbagegang. Væksten er tilbage
Lanceringen i USA af Oticion Reveal generelt og i USA har været succesfuld
De seneste år er gælden steget på grund af købet af Kind. Det har sat aktietilbagekøbet i bero. Nu annoncerer Demant, at de frem mod 2027 vil genoptage aktietilbagekøbet med en ramme på 3 mia. kr.
Læs også: Trump bekræfter aktiechefs frygt - det tror han, at der sker nu
Læs også: Grønne aktiemarkeder i vente: Her er mandagens finansielle overblik