Henter kommentarer

Økonom sætter ord på Novo Nordisks kursfald - her er forklaringen

Foto: Tom Ittle/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

De har fulgtes ad i lang tid, men nu driver de i hver sin retning.

For mens Zealand Pharma er eksploderet op, så falder Novo Nordisk-aktien, og det skyldes, at investorerne nu ser endnu en meget stor konkurrent på fedmemarkedet, vurderer investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet.

Zealand Pharma har nemlig indgået en gigantaftale med den schweiziske kæmpe Roche, som potentielt kan løbe op i 36 mia. kr., hvilket du kan læse mere om her.

Det betyder, at Roche nu også vil have en bid af fedmemarkedet, hvor Novo i forvejen konkurrerer med Eli Lilly og AbbVie.

Det hjælper ikke på den i forvejen dårlige stemning omkring Novo Nordisk-aktien, bemærker han.

Novo Nordisk er sendt ud i et markant dyk de seneste dage, efter selskabet, der har specialiseret sig inden for diabetes- og fedmemedicin, har fremlagt data på det mulige fedmeguldæg, der er blevet tolket som skuffende af investorerne.

Skuffende data fra CagriSema i to omgange har været med til at sende aktiekursen ned med 34,6 pct. på bare tre måneder.